Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En borger anmodede Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige om at indlede en disciplinærsag mod en bygningssagkyndig. Anmodningen var baseret på en tidligere klagesag vedrørende en tilstandsrapport, hvor borgeren mente, at den bygningssagkyndige havde handlet uagtsomt og uprofessionelt. Borgeren stillede spørgsmålstegn ved, om den pågældende fortsat burde have lov til at praktisere som bygningssagkyndig.
Nævnet kan indlede en disciplinærsag enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en person med retlig interesse, jf. Lov om beskikkede bygningssagkyndige mv. § 4. Nævnets opgave er at behandle sager, hvor en bygningssagkyndig mistænkes for at have tilsidesat sine pligter i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. og regler fastsat i medfør af Lov om beskikkede bygningssagkyndige mv. § 3, stk. 1.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste at indlede en disciplinærsag mod den bygningssagkyndige.
For at nævnet kan indlede en disciplinærsag, er det en forudsætning, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den bygningssagkyndige har begået faglige fejl af en sådan karakter og i et sådant omfang, at det kan forventes at medføre en sanktion. Sanktioner kan ifølge Lov om beskikkede bygningssagkyndige mv. § 3, stk. 2-3 omfatte påtale, advarsel, bøde eller i særlige tilfælde frakendelse af retten til at udøve virksomhed.
Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den pågældende tilstandsrapport indeholdt faglige fejl, der kunne begrunde en disciplinærsag. Nævnet foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende aldersafskrivning på et sommerhustag under en ejerskifteforsikring med basisdækning.
Sommerhuset, der er genstand for tvisten, er et brugt sommerhus, som blev flyttet til grunden i 2010 og efterfølgende efterisoleret og moderniseret. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 23. juli 2018, som angav "Opført år 2010" for sommerhuset. Den 21. september 2022 anmeldte klageren en skade på taget, hvor rygningsplader revnede, og tagplader var afskallet og mørnet.
Ny national brugerundersøgelse viser høj tilfredshed med danske museer, men afslører et markant ønske om mere inddragelse fra den yngre generation.
Regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen den 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.
Forsikringsselskabets taksator anerkendte skaden som dækningsberettiget, og taget skulle udskiftes. Ved nærmere undersøgelse kontaktede klageren producenten, som på baggrund af tagpladernes serienummer oplyste, at tagpladerne var produceret i 1998. Dette betød, at tagpladerne var 24 år gamle på skadetidspunktet.
Klagerens påstand: Klageren var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse og afskrivning på taget. Klageren anførte, at tilstandsrapporten angav, at husets tag var oplagt som nyt i 2010, og at selskabet derfor skulle lægge denne alder til grund for erstatningsberegningen. Klageren mente, at det i sig selv udgjorde en skade, at taget var væsentligt ældre end anført i tilstandsrapporten. Klageren argumenterede for, at sælgeren havde tilbageholdt oplysninger, og at den byggesagkyndige havde begået fejl ved ikke at notere forhold om det markant ældre tag og skaderne herpå. Klageren ønskede fuld dækning og mente, at selskabet herefter skulle rette et krav mod den byggesagkyndige eller sælgeren. Klageren henviste til, at "lovregler bag ejerskifteproduktet" og Ankenævnets praksis burde medføre dækning af sådanne forhold.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet fastholdt, at aldersafskrivningen var sket med udgangspunkt i tagpladernes faktiske alder, som var ubestridt fra 1998. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22 og 24, afskrivningstabel I for eternitskiftertagplader uden asbest, som medførte en erstatning svarende til 37 % af udbedringsudgiften for 24 år gamle plader. Selskabet anførte, at de alene var forpligtet i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale og ikke hæftede generelt for fejl begået af sælger eller bygningssagkyndige. Selskabet betragtede klagerens forventninger som "skuffede forventninger" og ikke en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen inkluderede følgende dokumentation:
Det fremgik af byggesagen og energimærkningen, at sommerhuset var en ældre bygning, der var flyttet til grunden og derefter moderniseret. Dette understøttede selskabets argument om tagpladernes faktiske alder. Forsikringsbetingelserne specificerede, at erstatning som udgangspunkt beregnes som nyværdi, medmindre bygningsdelen er omfattet af afskrivningstabellerne, hvor der foretages fradrag baseret på alder. For eternitbølgeplader uden asbest angav tabel I en erstatning på 37 % for plader, der var 24 år gamle.
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørend...
Læs mere