Landsretten stadfæster kendelse om fremlæggelse af mentalerklæring i forældremyndighedssag, men begrænser omfanget

Sagen omhandlede en kæresag anlagt af Faderen mod en kendelse fra Glostrup Ret. Kendelsen pålagde Faderen at indsende en kopi af en mentalerklæring og en straffedom med tilhørende retsbog til retten. Dette skete i forbindelse med en sag, hvor Moderens påstand var ophævelse af den fælles forældremyndighed over fællesbarnet, så hun alene fik forældremyndigheden. Faderen havde desuden nedlagt påstand om overvåget samvær. Baggrunden for sagen var et overfald, som Faderen havde udsat Moderen for den 2. september 2009. Som følge heraf blev Faderen tiltalt for vold, varetægtsfængslet i fem måneder og idømt en behandlingsdom. I den forbindelse blev der udarbejdet en mentalerklæring. Faderen kærede Glostrup Rets kendelse af 9. april 2010 og nedlagde påstand om, at kæremålet skulle tillægges opsættende virkning i henhold til Retsplejeloven § 395.

Østre Landsret stadfæstede Glostrup Rets kendelse af 9. april 2010, dog med en præcisering vedrørende mentalerklæringen. Landsretten tiltrådte, at det var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, at både Moderen og retten fik kendskab til straffedommen og den tilhørende retsbog. For så vidt angik mentalerklæringen, fandt Landsretten det alene fornødent, at Faderen fremlagde mentalerklæringens sammenfatning og konklusion. Den fulde mentalerklæring blev således ikke anset for nødvendig at fremlægge. På baggrund af denne ændring blev den påkærede afgørelse stadfæstet.