Dom vedrørende korrektion af købesum- fordeling for fast ejendom under afskrivningslovens § 45, stk. 3

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at korrigere den aftalte fordeling af købesummen for en landbrugsejendom. Sagsøgeren solgte pr. 1. juli 2001 en landbrugsejendom på 87 hektar for 9.109.000 kr. Købesummen for den faste ejendom udgjorde 7.997.100 kr., som parterne fordelte med 1.400.000 kr. til stuehuset, 2.930.000 kr. til driftsbygninger og 3.667.100 kr. til jorden.

Skattemyndighedernes indgriben

Skattemyndighederne korrigerede den aftalte fordeling af købesummen for den faste ejendom, idet de fandt, at værdien af stuehuset var sat for højt. Landsskatteretten havde tidligere tilsidesat den oprindelige fordeling og fastsat værdierne således:

• Stuehus: 1.026.000 kr.
• Driftsbygninger: 2.680.000 kr.
• Jord: 4.041.100 kr.
• Total: 7.747.100 kr.

Skatteankenævnet havde desuden overført 500.000 kr. fra stuehuset til jorden baseret på en vurdering fra ToldSkat.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren nedlagde principalt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende den oprindeligt aftalte fordeling af salgssummen. Subsidiært påstod sagsøgeren, at sagen skulle hjemvises til fornyet talmæssig behandling. Sagsøgeren argumenterede for, at handlen var indgået på markedsvilkår mellem uafhængige parter, og at den aftalte fordeling kun kunne korrigeres, hvis den var "åbenbart forkert". Sagsøgeren henviste til, at en familieforbindelse mellem køber og sælger (fætter/kusine) var for fjern til at udgøre et interessefællesskab.

Sagsøgtes påstand

Skatteministeriet nedlagde påstand om frifindelse og gjorde gældende, at den aftalte fordeling af købesummen var "åbenbart forkert" og derfor med rette var tilsidesat i medfør af Afskrivningsloven § 45, stk. 3.

Syn og skøn

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn i henhold til Skattestyrelsesloven § 30. En statsautoriseret ejendomsmægler og valuar afgav en erklæring, hvor værdien af stuehuset blev fastsat til 1.026.000 kr. med en skønsmargin på +/- 10-15%. En supplerende skønserklæring fastslog, at stuehusets værdi uden hensyntagen til den samlede pris var 1.160.000 kr., men at dette var en "toppris" uden yderligere margin.

Retten fandt, at den samlede købesum for den faste ejendom udgjorde 7.747.100 kr., hvoraf parterne havde henført 1.400.000 kr. til stuehuset.

Vurdering af stuehusets værdi

På baggrund af syns- og skønsmandens vurdering, som fastsatte stuehusets værdi til 1.026.000 kr., og den angivne skønsmargin på +/- 10-15%, lagde retten til grund, at det ikke var muligt at henføre en større del af købesummen til stuehuset, hvis der fortsat skulle være tale om realistiske priser for avlsbygningerne og jorden.

Tilsidesættelse af aftalt fordeling

Retten konstaterede, at den aftalte stuehuspris på 1.400.000 kr. var 26,7% højere end den af skønsmanden fastsatte værdi på 1.026.000 kr. Denne forskel blev anset for at være så væsentlig, at den aftalte fordeling af stuehusets værdi måtte tilsidesættes som "åbenbart forkert" i medfør af Afskrivningsloven § 45, stk. 3. Retten henviste til, at Afskrivningsloven § 45, stk. 2 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 5 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6 giver skattemyndighederne ret til at prøve den aftalte fordeling.

Afgørelse

Sagsøgerens principale påstand om anerkendelse af den aftalte fordeling blev derfor ikke taget til følge. Ligeledes blev den subsidiære påstand om hjemvisning af sagen afvist, da der ikke var grundlag for at ansætte stuehuset til en anden værdi end den, Landsskatteretten havde fastsat.

Skatteministeriets påstand om frifindelse blev taget til følge.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren blev pålagt at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet på 25.343 kr. Beløbet forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.