Afgørelse om forældelse af erstatningskrav efter fødselsskade og efterfølgende epilepsi

Sagen omhandler en anke fra Appellant (repræsenteret af Værge 1 og Værge 2) mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Appellant søgte anerkendelse af, at hendes erstatningskrav, der stammer fra skader opstået under fødslen, ikke var forældet, og at sagen skulle hjemvises til Ankenævnet for Patienterstatningen for fornyet behandling. Det oprindelige krav, anmeldt den 1. maj 2015, omhandlede erstatning for en hjerneblødning, hydrocephalus og efterfølgende komplikationer.

Appellant blev født normal, men efter en kateteranlæggelse og senere, omkring august 2015, udviklede hun epileptiske anfald. Værge 2 blev i november 2015 informeret om, at epilepsien muligvis skyldtes arvæv fra hjerneblødningen og kateteranlæggelsen. Appellant oplever nu ugentlige epileptiske anfald, kræver daglig medicinering og er under yderligere udredning, hvor hjernekirurgi overvejes. Det er Appellants opfattelse, at epilepsien er en direkte konsekvens af fødslen. Før fødslen havde Appellant et fuldtidsjob, men har ikke kunnet varetage dette siden 2017 på grund af epilepsien, der kræver overvågning.

Appellant argumenterede, at der ikke var grundlag for at anmelde et krav tidligere, da den potentielle erstatning ikke oversteg minimumsgrænsen på 10.000 kr. for udbetaling. Ankenævnet for Patienterstatningen fastholdt dog, at denne minimumsgrænse var irrelevant for vurderingen af, om kravet var forældet.

Vestre Landsret stadfæstede delvist Retten i Viborgs dom, men ændrede den vedrørende kravet om epilepsi.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Landsretten fastslog, at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen efter Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1 og Forældelsesloven § 2, stk. 4 skal fastlægges ud fra, hvornår den skadelidte havde eller burde have haft rimelig anledning og mulighed for at rejse et erstatningskrav.

Erstatningskrav vedrørende hjerneblødning

• Forløb: Kort efter fødslen, den 4. august 2010, stod det klart for Værge 1 og Værge 2, at der var opstået en hjerneblødning, som kunne skyldes en fejl fra sygehuset. Dette førte til kramper og øget hovedomfang, og den 7. september 2010 blev der anlagt et kateter i hjernen. Forløbet blev afsluttet med fjernelse af kateteret i september 2011.
• Forældelse: Da anmodningen om erstatning blev indgivet i maj 2016, mere end tre år efter afslutningen af dette forløb, fandt landsretten, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende hjerneblødningen var forældet. Byrettens dom blev stadfæstet på dette punkt.

Erstatningskrav vedrørende epilepsi

• Forløb: Efter hjerneblødningen udviklede Appellant sig alderssvarende i cirka fem år. I august 2015 fik hun et krampeanfald, der havde karakter af epilepsi. I november 2015 blev Værge 2 gjort bekendt med, at epilepsien kunne skyldes arvæv efter hjerneblødningen og kateteranlæggelsen.
• Forældelse: Landsretten fandt, at Værge 1 og Værge 2 tidligst i november 2015 havde rimelig anledning og mulighed for at kræve erstatning vedrørende epilepsien. Da anmodningen blev indgivet i maj 2016, var kravet om erstatning for epilepsi ikke forældet.
• Afgørelse: Landsretten tog derfor påstanden om, at erstatningskravet for epilepsi ikke er forældet, til følge og hjemviste sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen for fornyet behandling af dette specifikke spørgsmål.

Sagsomkostninger

Ankenævnet for Patienterstatningen blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Appellant (repræsenteret af Værge 1 og Værge 2) til dækning af advokatbistand for begge retter. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.