Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en kvindelig dagplejer, der blev opsagt kort efter sin tilbagevenden fra barselsorlov. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt opsigelsen reelt var begrundet i hendes fravær på grund af barsel, eller om den skyldtes saglige personaletilpasninger som følge af et faldende børnetal i kommunen.
Klageren blev ansat som dagplejer i den pågældende kommune i 2007 og opnåede fastansættelse i februar 2008. Hun var aflønnet for pasning af fire børn, selvom hendes hjem var godkendt til fem. I april 2011 fødte hun og påbegyndte sin barselsorlov, som varede frem til marts 2012. Efterfølgende afviklede hun ferie og genoptog arbejdet den 30. april 2012.
Da hun vendte tilbage, var der ikke visiteret nye børn til hende, hvorfor hun udelukkende passede sit eget barn. Allerede den 9. maj 2012 – få dage efter genoptagelsen af arbejdet – blev hun indkaldt til en samtale vedrørende påtænkte personaletilpasninger.
Kommunen anførte, at der var et markant fald i fødselstallet i det specifikke optageområde, hvor klageren var tilknyttet. Fødselstallet var faldet fra et gennemsnit på 60 børn årligt til blot 32 børn. Dette havde medført et behov for at reducere antallet af dagplejere markant. Kommunen havde fastlagt fire overordnede kriterier for udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges:
Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling, da opsigelsen skete i umiddelbar forlængelse af hendes barsel. Hun argumenterede for, at det lave børnetal hos hende var en direkte konsekvens af hendes fravær, og at man ved at lægge vægt på antallet af børn indirekte diskriminerede mod medarbejdere på barsel.
Indklagede afviste påstanden og fremhævede, at det var økonomisk uansvarligt at opretholde en fuldtidsløn til en medarbejder, der kun passede ét barn. De anførte desuden, at forældre i området aktivt havde valgt andre dagplejere frem for klageren, når de fik tilbudt plads, hvilket var den primære årsag til, at hun ikke havde fået tildelt nye børn.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven, at kommunen opsagde klageren fra hendes stilling som dagplejer.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for indirekte forskelsbehandling, da opsigelsen skete kort efter endt barsel og delvist var begrundet i det lave antal børn hos hende. Dette betød, at bevisbyrden skiftede til kommunen jf. Ligebehandlingsloven § 16a.
Et flertal på to medlemmer vurderede, at kommunen havde løftet denne bevisbyrde. Flertallet lagde vægt på følgende punkter:
Ét medlem af nævnet var uenig og mente, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden. Mindretallet lagde vægt på, at barselsorloven reelt havde haft betydning for det lave børnetal, og at kommunens efterfølgende forklaringer om kvalifikationer ikke var tilstrækkeligt dokumenterede.
Da der var stemmeflertal, blev resultatet, at klageren ikke fik medhold i sin klage over overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 9.
Den nye barselslov fra januar 2025 sikrer selvstændige rettigheder til fravær og barselsdagpenge for forældre i surrogataftaler samt rettigheder for surrogatmødre.

Sagen omhandler en dagplejer, der blev ansat i en kommune i 2007. Efter at have afholdt flere barselsorlovsperioder, senest i forbindelse med sit fjerde barn, vendte klager tilbage til arbejdet i februar 2011. Kort efter hendes tilbagekomst blev hun orienteret om en påtænkt opsigelse.
Grundet et faldende børnetal i kommunen var det nødvendigt at reducere antallet af dagplejere. Ledelsen fastlagde en række kriterier for, hvem der skulle opsiges, herunder geografi, stabilitet, fysiske forhold i hjemmet og muligheden for at visitere børn.
Undtagelse af internationalt adopterede og andre grupper fra arbejdspligt og bedre barselsvilkår er i denne uge på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget.
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov forklarer, at normeringsstatistikken fungerer som et mål for kommunernes overordnede ressourcetildeling og ikke som et øjebliksbillede af hverdagen i den enkelte daginstitution.
| Kriterium |
|---|
| Beskrivelse |
|---|
| Geografi | Placering i yderområder |
| Børnetal | Aktuelt behov for pladser i lokalområdet |
| Fysiske forhold | Boligens egnethed efter familieforøgelse |
| Visitering | Forældrenes valg af dagplejer |
Klager gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven, da den fandt sted umiddelbart efter hendes barsel. Hun anførte, at hun under sin seneste orlov var blevet holdt uden for information og møder, og at beslutningen om opsigelse reelt var truffet, mens hun var på orlov. Hun bestred desuden, at hendes boligforhold ikke var optimale.
Indklagede kommune argumenterede for, at opsigelsen udelukkende skyldtes arbejdsmangel. De oplyste, at tre forældrepar havde takket nej til at få deres børn passet hos klager, og at man vurderede, at de fysiske forhold i hjemmet var blevet mindre optimale, efter klagers egen familie var vokset til seks personer på 140 m2.
I løbet af høringsperioden tilbød kommunen klager en anden stilling som dagplejer i et lokalt gæstehus. Denne stilling ville medføre en lønstigning, men klager ville miste muligheden for at optjene en månedlig halv fridag, som er gældende for dagplejere i eget hjem. Klager afslog dette tilbud, hvorefter kommunen fastholdt opsigelsen.

Denne sag omhandler en kvindelig dagplejer, der blev opsagt fra sin stilling i en kommune kort efter, hun var vendt tilb...
Læs mere
Denne sag vedrører en erfaren dagplejer, der efter 15 års ansættelse blev opsagt som led i en sparerunde grundet faldend...
Læs mere