Afvisning af klage om aldersdiskrimination vedrørende forsikringsdækning af ulykke på vej fra arbejde

Juridiske tvister og påstande

Klageren har gjort gældende, at afslaget på forsikringsdækning var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klageren anførte følgende argumenter for sin påstand:

• Klageren har kendskab til flere kolleger i aldersgruppen 20-40 år, som fik anerkendt dækning under lignende omstændigheder.
• Han var selv 46 år på ulykkestidspunktet og mener, at de indklagede kan have haft større interesse i at hjælpe yngre medarbejdere med deres karriereforløb.
• Der blev rejst tvivl om, hvorvidt afslaget var påvirket af klagerens tidligere status som whistleblower.
• Klageren anførte desuden, at dækningsområdet i policen var blevet udvidet i 2012, således at transportens destination ikke burde have betydning for dækningen.

Sagen har forud for klagen til nævnet været behandlet ved domstolene, herunder Landsretten, hvor forsikringsselskabet fik medhold i, at der var et bopælskrav knyttet til dækningen.

Ligebehandlingsnævnet besluttede, at de ikke har kompetence til at behandle klagen.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og vurderede klagen i forhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Nævnet lagde vægt på to centrale forhold:

• Arbejdsgiverens rolle (Indklagede 1): Det fremgik af sagens akter, at det var forsikringsselskabet og ikke arbejdsgiveren, der traf afgørelsen om det manglende dækningstilsagn. Derfor blev arbejdsgiveren ikke anset for at være det rette pligtsubjekt for klagen over forskelsbehandling.
• Forsikringsselskabets rolle (Indklagede 2): Nævnet vurderede, at et forsikringsselskab falder uden for anvendelsesområdet i forskelsbehandlingsloven, da selskabet ikke optræder som arbejdsgiver eller i en lignende funktion omfattet af loven i denne sag.

Som følge af dette blev sagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 3, da nævnet ikke har kompetence til at behandle krav mod parter eller emner, der ligger uden for deres lovbestemte område.

Klageren anførte, at klausulen kun omhandler ryglidelser, og at nakken ikke er en del af ryggen. Klageren fremlagde en erklæring fra sin egen læge, der definerede nakken som et afsnit af hvirvelsøjlen, der ligger over ryggen.

Skadejournalen fra hospitalet beskrev muskulær smerte langs venstre side af col. verv. strækkende sig ned i skulder og op i hovedet. Den tegnede forsikring indeholder en klausul, der undtager erstatning for ryglidelser, uanset om de er opstået eller forværret som følge af et ulykkestilfælde.

Bedømmelsesforeningen har erklæret, at ryggen omfatter rygsøjlen (columna vertebralis), som består af halshvirvler, brysthvirvler, lændehvirvler, korsbenet og halebenet. Columna cervicales er således en del af rygsøjlen.