Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en lærer, der blev ansat ved en kommune i 2009 og senere afskediget i september 2022. I marts 2020 blev læreren smittet med COVID-19, hvilket resulterede i et længerevarende sygdomsforløb med omfattende senfølger. Disse senfølger inkluderede blandt andet åndenød, ekstrem træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt forværring af en eksisterende astmatisk tilstand.
Efter den indledende sygemelding forsøgte læreren af flere omgange at genoptage arbejdet, men måtte i perioder sygemeldes delvist. Der blev i forløbet gennemført en række tiltag og samtaler mellem parterne:
Læreren gjorde gældende, at hun var omfattet af handicapbegrebet i lovens forstand, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Hun påpegede, at relevante foranstaltninger som en permanent stilling på nedsat tid, hjernepauser i et egnet lokale og inddragelse af jobcenterets virksomhedskonsulent aldrig blev realiseret før afskedigelsen.
Kommunen argumenterede derimod for, at man gennem to et halvt år havde strukket sig langt for at imødekomme lærerens behov. De mente, at de væsentligste funktioner i lærerjobbet – såsom undervisning af hele klasser og håndtering af stressede situationer – ikke kunne forenes med de påkrævede skånehensyn, og at yderligere tilpasninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor driftsmæssig byrde.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet fastslog indledningsvist, at lærerens senfølger efter COVID-19 udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da der var tale om langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Da afskedigelsen var begrundet i sygefravær knyttet til dette handicap, opstod der en formodning for forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter . Begrundelsen herfor var:
Læreren blev tilkendt en godtgørelse på 425.000 kr., hvilket svarer til cirka 12 måneders løn. Ved fastsættelsen lagde nævnet vægt på lærerens lange anciennitet og sagens omstændigheder jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.


Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat ved et specialiseret botilbud for voksne med autisme i en kommune i 2008. Medarbejderen fik i 2012 konstateret den kroniske bindevævssygdom lupus, hvilket førte til indgåelsen af en § 56-aftale grundet forøget sygerisiko. Efter en operation for navlebrok i februar 2014 opstod der komplikationer i form af ekstrem træthed og ledsmerter relateret til hendes grundsygdom, hvilket resulterede i en længerevarende deltidssygemelding.
I foråret 2014 deltog klageren i flere fraværs- og rundbordssamtaler med ledelsen og bopælskommunens jobcenter. Klageren gav udtryk for, at hun på daværende tidspunkt kun kunne magte at arbejde mellem 15 og 20 timer om ugen. Indklagede kommune fastholdt imidlertid, at botilbuddet af hensyn til beboernes behov for struktur og forudsigelighed krævede medarbejdere på fuld tid eller med et væsentligt højere timetal (25-28 timer).
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.
Undervejs blev muligheden for omplacering til børne- og ungeområdet nævnt. Klageren var dog afvisende over for dette, da arbejdet med børn indebar mange fysiske løft, som hendes læge havde frarådet på grund af ledsmerter og nedsat lungefunktion. Da klageren ikke kunne angive en præcis dato for tilbagevenden på fuld tid, valgte kommunen at indlede en afskedigelsessag baseret på driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en SFO i en kommune i 2009. I september 2012 pådrog pædagogen sig en rygska...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig virksomhedskonsulent, der blev afskediget fra sin stilling i en kommune efter et længere sy...
Læs mere