Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - covid - kommuner - er handicap - medhold

Sagen omhandler en lærer, der blev ansat ved en kommune i 2009 og senere afskediget i september 2022. I marts 2020 blev læreren smittet med COVID-19, hvilket resulterede i et længerevarende sygdomsforløb med omfattende senfølger. Disse senfølger inkluderede blandt andet åndenød, ekstrem træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt forværring af en eksisterende astmatisk tilstand.

Sagsforløb og iværksatte tiltag

Efter den indledende sygemelding forsøgte læreren af flere omgange at genoptage arbejdet, men måtte i perioder sygemeldes delvist. Der blev i forløbet gennemført en række tiltag og samtaler mellem parterne:

• § 56-aftale: Der blev i november 2021 indgået en aftale om refusion af sygedagpenge grundet forøget fraværsrisiko.
• Arbejdsmæssige justeringer: Kommunen foretog løbende ændringer i lærerens skema, herunder fjernelse af idrætstimer, madkundskab og reduktion af klasselærerfunktioner.
• Mulighedserklæringer: Der blev udarbejdet flere erklæringer, hvor lægen understregede behovet for skånehensyn som hjernepauser, undgåelse af stress og nedsat arbejdstid.

Parternes argumenter

Læreren gjorde gældende, at hun var omfattet af handicapbegrebet i lovens forstand, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Hun påpegede, at relevante foranstaltninger som en permanent stilling på nedsat tid, hjernepauser i et egnet lokale og inddragelse af jobcenterets virksomhedskonsulent aldrig blev realiseret før afskedigelsen.

Kommunen argumenterede derimod for, at man gennem to et halvt år havde strukket sig langt for at imødekomme lærerens behov. De mente, at de væsentligste funktioner i lærerjobbet – såsom undervisning af hele klasser og håndtering af stressede situationer – ikke kunne forenes med de påkrævede skånehensyn, og at yderligere tilpasninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor driftsmæssig byrde.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af handicap og tilpasning

Nævnet fastslog indledningsvist, at lærerens senfølger efter COVID-19 udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da der var tale om langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Da afskedigelsen var begrundet i sygefravær knyttet til dette handicap, opstod der en formodning for forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter . Begrundelsen herfor var: