Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - afvisning

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling og chikane på grund af sin etniske oprindelse. Han henviste specifikt til underviserens kommentarer om hans danskkundskaber og den manglende indgriben over for den medstuderendes adfærd. Han mente desuden, at bortvisningen var en konsekvens af denne diskrimination.

Uddannelsesinstitutionen afviste påstandene og anførte, at underviserens bemærkninger var baseret på faglige og pædagogiske bekymringer for, om klageren kunne bestå grundforløbet og varetage fremtidige arbejdsopgaver. Institutionen oplyste, at bortvisningen skyldtes klagerens overtrædelse af skolens voldspolitik gennem truende adfærd over for både ansatte, elever og eksterne samarbejdspartnere.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om ikke at behandle klagen.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2, som forbyder forskelsbehandling i forbindelse med erhvervsuddannelse.

Nævnet vurderede dog, at der ikke var fremkommet oplysninger i sagen, som tydede på, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af race eller etnisk oprindelse.

Efter princippet om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a skal en klager kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Da det efter nævnets vurdering var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sagen, valgte nævnet at afvise behandlingen af klagen med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Klagers anklager om chikane

Klager har anført, at han blev udsat for målrettet chikane og fremmedhad fra flere ansatte, herunder studielederen. Klagers hovedpunkter omfatter:

• Modtagelse af angiveligt hadefulde e-mails fra personalet.
• Påstand om, at studielederen stillede spørgsmålstegn ved klagers mentale helbred og opfordrede ham til at søge psykiater.
• En oplevelse af, at universitetet var modvilligt over for hans valg af emne om USA's fremmedpolitik.
• Beskyldninger om islamofobiske og racistiske motiver bag universitetets ageren.

Universitetets redegørelse

Universitetet har afvist klagers udlægning og forklaret, at bortvisningen udelukkende skyldtes dokumenteret plagiering. Vedrørende kommunikationen med klager oplyste universitetet, at de ansatte modtog e-mails fra klager, som de opfattede som injurierende og skræmmende. Bekymringen for klagers trivsel var årsagen til, at han blev foreslået psykologisk bistand. Universitetet fremhævede desuden, at uddannelsen er internationalt orienteret med en høj grad af diversitet blandt de studerende.