Fordeling af udgifter ved parkeringsændringer på privat fællesvej: Kommune eller grundejere?

En kommune har spurgt Vejdirektoratet, hvem der skal betale for at indføre parkeringsbegrænsninger, herunder skiltning, på en privat fællesvej i et byområde. Kommunen var i tvivl, om udgiften skulle pålægges de tilgrænsende grundejere eller en specifik vejejer.

Hvad er en privat fællesvej?

En privat fællesvej er defineret i Lov om private fællesveje § 10 som en vej, der fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den, vejen er placeret på, forudsat at ejendommene ikke har samme ejer. Det er tilstrækkeligt, at blot én ejer af en anden ejendom har vejret til arealet.

Ændring af parkeringsforhold og fordeling af udgifter

Reglerne for trafikregulering på private fællesveje i byer findes i Privatvejslovens § 57, som er en specialbestemmelse, der går forud for den generelle bestemmelse i Færdselslovens § 92. Fordelingen af udgifter afhænger af, hvem der tager initiativ til ændringen.

Uanset hvem der afholder udgiften til etablering, påhviler den fremtidige vedligeholdelse af skilte og afmærkning grundejerne som en del af deres almindelige vedligeholdelsesforpligtelse.

Vejdirektoratet udtaler, at spørgsmålet om betaling for ændringer i parkeringsforhold på en privat fællesvej i byområde reguleres af privatvejslovens § 57, som har forrang for færdselslovens generelle regler (lex specialis).

Der er to scenarier for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger:

1. Etablering efter ansøgning: Hvis grundejere ansøger om at ændre parkeringsforholdene, skal de selv afholde udgifterne, forudsat at kommunen med politiets samtykke giver tilladelse. Tilladelsen gives på baggrund af en vurdering af almene, offentligretlige hensyn, såsom trafikale og vejtekniske forhold. Dette følger af privatvejslovens § 57, stk. 1.

2. Etablering på kommunens initiativ: Hvis kommunen, med politiets samtykke, beslutter at ændre parkeringsforholdene af hensyn til almene, offentligretlige interesser (f.eks. trafiksikkerhed), afholder kommunen som udgangspunkt udgifterne hertil. Dette følger af privatvejslovens § 57, stk. 2.

En undtagelse hertil findes i § 57, stk. 3, hvor kommunen kan fordele udgifterne på grundejerne, hvis ændringen i det væsentlige sker for at forbedre det trafikale miljø på vejen.

Uanset hvem der betaler for etableringen, overgår ansvaret for den efterfølgende vedligeholdelse af skilte og afmærkning til grundejerne som en del af deres almindelige vedligeholdelsespligt.

Endvidere defineres en privat fællesvej som et færdselsareal, der benyttes af en anden ejendom end den, vejen ligger på, og hvor ejendommene har forskellige ejere, jf. privatvejslovens § 10, nr. 3.