Den Europæiske Arrestordre: Betingelsen om garanteret straffuldbyrdelse ved fuldbyrdelsesstatens afslag på overgivelse af egne borgere (Artikel 4, nr. 6)

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om Den Europæiske Arrestordre (EAW). Problemstillingen opstod i forbindelse med fuldbyrdelsen i Nederlandene af en EAW udstedt af Polen mod Daniel Adam Popławski, en polsk statsborger med tidsubegrænset opholdstilladelse i Nederlandene, med henblik på afsoning af en frihedsstraf.

Sagens baggrund og national lovgivning

Nederlandsk lovgivning (Overleveringswet, OLW) fastsatte en obligatorisk grund til at afslå overgivelse af egne statsborgere og bosiddende udlændinge, når EAW’en blev udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf. I tilfælde af afslag fastsatte OLW, at Nederlandene skulle erklære sig 'rede' til at overtage straffuldbyrdelsen i henhold til internationale konventioner (som krævede en anmodning fra Polen).

Problemet var, at polsk lovgivning forhindrede Polen i at fremsætte en sådan anmodning, da Popławski var polsk statsborger. Dette skabte en risiko for, at Popławski, efter afslaget på overgivelse fra Nederlandene, undgik straf fuldstændigt (straffrihed).

De centrale præjudicielle spørgsmål

Rechtbank Amsterdam forelagde spørgsmål om, hvorvidt den nationale lovgivning, der på den ene side tvangfuldt afslog overgivelse, men på den anden side ikke garanterede faktisk overtagelse af straffuldbyrdelsen, var forenelig med rammeafgørelse 2002/584, særligt artikel 4, nr. 6). Yderligere blev det spurgt, om rammeafgørelsen havde direkte virkning, og om et afslag på overgivelse kunne begrundes i ønsket om at indlede ny strafforfølgning for de samme forhold i den fuldbyrdende stat.

Domstolen fastslog, at national lovgivning, der tillader afslag på fuldbyrdelse af en EAW uden samtidig at garantere den faktiske fuldbyrdelse af straffen, strider mod Rammeafgørelse 2002/584.

Fortolkning af artikel 4, nr. 6)

Artikel 4, nr. 6), er en fakultativ afslagsgrund, der kun kan anvendes, hvis den fuldbyrdende medlemsstat forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen. En national regel, der:

• Gør afslaget på overgivelse obligatorisk (uden skønsbeføjelse for den fuldbyrdende judicielle myndighed).
• Kun fastsætter en 'rede til'-erklæring (uden faktisk forpligtelse til at fuldbyrde).
• Fører til risiko for straffrihed.

er til hinder for artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584, da den fuldbyrdende judicielle myndighed forud for ethvert afslag skal have foretaget en efterprøvelse af muligheden for faktisk at fuldbyrde straffen i henhold til sin nationale lovgivning.