Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Estland, Rådet for Den Europæiske Union, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Tizzano
Denne sag om præjudiciel forelæggelse vedrører muslimske foreninger i regionen Flandern (Belgien), som anfægtede en beslutning fra de flamske myndigheder om at stoppe godkendelsen af midlertidige slagtesteder til rituel slagtning (uden forudgående bedøvelse) i forbindelse med den årlige muslimske offerfest (Eid al-Adha).
Beslutningen om at forbyde midlertidige slagtesteder blev truffet på baggrund af artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Denne bestemmelse tillader undtagelsen fra kravet om bedøvelse, forudsat at slagtningen finder sted på et "slagteri", der er godkendt i henhold til hygiejneforordning (EF) nr. 853/2004.
Sagsøgerne mente, at forpligtelsen til udelukkende at bruge godkendte slagterier udgjorde en begrænsning af deres religionsfrihed (Charterets artikel 10), da de eksisterende godkendte slagterier i Flandern ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme den store efterspørgsel under offerfesten. De anførte, at de dermed blev forhindret i at udøve deres religiøse pligt, eller at de måtte afholde uforholdsmæssige omkostninger ved at opgradere midlertidige steder.
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel spurgte Domstolen, om artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009 er ugyldig, da den potentielt krænker:
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at en prøvelse af det præjudicielle spørgsmål ikke har frembragt noget, som kan påvirke gyldigheden af artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009, sammenholdt med forordningens artikel 2, litra k), i forhold til hverken Charterets artikel 10 eller artikel 13 TEUF.
Domstolen anerkendte, at rituel slagtning uden bedøvelse er omfattet af religionsfriheden (Charterets artikel 10). EU-lovgiver har imidlertid valgt at tillade denne undtagelse fra det generelle bedøvelseskrav, men samtidig fastsat en teknisk ramme for at sikre to andre centrale EU-mål: dyrevelfærd og folkesundhed/fødevaresikkerhed.
Den omstændighed, at forordning nr. 1099/2009 indfører en udtrykkelig undtagelse til kravet om bedøvelse af dyrene inden slagtning netop for at sikre overholdelsen af religionsfriheden og retten til at udøve sin religion eller tro (præmis 57).
Kravet om, at slagtningen skal ske på et godkendt slagteri, som opfylder kravene i forordning nr. 853/2004, tjener til at minimere dyrenes lidelser, navnlig ved at sikre, at dyrene fastholdes korrekt ("individuelt og mekanisk") og at hygiejnen overholdes.
Domstolen afviste, at de konkrete kapacitetsbegrænsninger eller de høje omkostninger ved ombygning af midlertidige slagtesteder i Region Flandern kunne føre til ugyldighed af EU-bestemmelsen. En EU-retsakts gyldighed skal vurderes ud fra de faktiske og retlige omstændigheder på tidspunktet for dens vedtagelse og gælder generelt for hele Unionen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.



Sagen omhandler en appel af en dom fra Retten vedrørende gyldigheden af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter. Appellanterne, primært inuitsamfund og virksomheder involveret i sælhandel, anfægtede gyldigheden af forordningen og grundforordningen (EF) nr. 1007/2009.
Appellanterne argumenterede for, at:
Kommissionen præsenterer en stor reformpakke, der skal reducere bureaukrati, fremme biokontrol og mindske madspild i landbrugssektoren.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at medlemsstater har ret til at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på deres territorium.
Kommissionen, støttet af Parlamentet og Rådet, anførte, at:
Domstolen forkastede appellen og fastslog, at Retten ikke havde begået retlige fejl. Domstolen bekræftede, at lovligheden af en EU-retsakt skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på datoen for retsaktens vedtagelse, og at Retten med rette havde fastslået, at der på tidspunktet for vedtagelsen af grundforordningen forelå forskelle mellem de nationale lovgivninger, der regulerede handelen med sælprodukter, som var af en sådan karakter, at de ville kunne hindre disse produkters frie bevægelighed.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cypern vedrørende fortolkningen af forordning (EF) nr. 854/200...
Læs mere
Herbert Schaible anførte, at pligten til individuel identifikation, elektronisk identifikation og førelse af register va...
Læs mere