Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen vedrører tre rumænske søskende (T1, T2, og T3), der i perioden 2012-2015 i forening har drevet en omfattende kriminel forretningsmodel, der involverede menneskehandel af over 30 fattige rumænske statsborgere. Formålet var at udnytte personernes identiteter til at begå berigelseskriminalitet.
De tiltalte rekrutterede ofre i Rumænien ved svigagtigt at love dem arbejde i Danmark, og de betalte for transport og indkvartering. Ved ankomst blev ofrene huset under skiftende adresser, og de tiltalte hjalp dem med at opnå dansk CPR-nummer, NemID og oprette bankkonti.
Ofrenes identitetspapirer og NemID-oplysninger blev overtaget af de tiltalte, som derefter brugte dem til at optage lån, oprette kreditkort og foretage køb af dyre varer (især mobiltelefoner) via internettet. Denne fremgangsmåde resulterede i bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279 a og Straffeloven § 286, stk. 2, med et samlet bevist tab på omkring 900.000 kr. Derudover foregik der skattesvig mod SKAT ved indberetning af fiktiv løn, jf. Opkrævningsloven § 17, stk. 1.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse for menneskehandel, Straffeloven § 262 a, stk. 1, vedrørende tre forurettede (F5, F7, F12) baseret på:
Det centrale juridiske spørgsmål for Højesteret var, om menneskehandel med henblik på udnyttelse ved strafbare handlinger kun omfatter tilfælde, hvor den udnyttede selv udfører handlingen eller har kendskab til den. Forsvaret argumenterede for, at det var en udvidende fortolkning af straffeloven at dømme for menneskehandel, når der alene var tale om udnyttelse af personens identitet.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og afviste de tiltaltes frifindelsespåstande, herunder den primære juridiske indsigelse vedrørende fortolkningen af menneskehandel.
Højesteret fastslog, at ordlyden af Straffeloven § 262 a, stk. 1, som omhandler udnyttelse ved strafbare handlinger, skal forstås bredt. Det er således et krav for domfældelse, at den udnyttede person har deltaget i udførelsen af de strafbare handlinger eller har haft kendskab hertil. Denne fortolkning stemmer overens med bestemmelsens formål og forarbejder.
Landsrettens domfældelser for menneskehandel (både ved udnyttelse af vildfarelse, jf. § 262 a, stk. 1, nr. 4, og trusler/vold, jf. § 262 a, stk. 1, nr. 3) blev derfor tiltrådt.
Højesteret fandt de idømte fængselsstraffe passende, idet der blev lagt vægt på kriminalitetens systematiske, professionelt tilrettelagte og grænseoverskridende karakter, samt at de tiltalte havde udnyttet et meget stort antal sårbare personer. T1 blev desuden dømt for flere tilfælde af vidnetrusler, jf. Straffeloven § 123, og T1 og T2 for vold, jf. Straffeloven § 244.
Alle tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 32, stk. 2.
Retten vurderede, at udvisning var berettiget, da kriminaliteten udgjorde en reel og alvorlig trussel mod samfundsinteresserne, hvilket var foreneligt med Rådets direktiv 2004/38/EF. Endvidere blev Landsrettens afgørelse om konfiskation af effekter, jf. Straffeloven § 75, stk. 2, stadfæstet.

Institut for Menneskerettigheder har i en ny rapport analyseret den danske indsats mod menneskehandel og anbefaler styrket opsporing, bedre beskyttelse af ofre og øget fokus på tvangsarbejde.

Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var en central figur i en kriminel organisation. T var tiltalt for en lang række forhold begået i forening med adskillige andre medgerningsmænd, hvis sager er særskilt afgjort. T’s kriminelle handlinger dækkede perioden fra juni 2014 til februar 2015, samt særskilte forhold fra 2010 vedrørende hans eget selskab.
Organisationens primære virke bestod i menneskehandel og systematisk økonomisk kriminalitet. Tiltalte T var anklaget for menneskehandel vedrørende 105 rumænske statsborgere (Straffeloven § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5). Rekrutteringen skete ved at love ofrene arbejde i Danmark, men formålet var udelukkende at udnytte deres identiteter til bedrageri og skattesvig. Ofrene blev fragtet til Danmark, fik hjælp til oprettelse af CPR-numre og bankkonti ved brug af falske dokumenter (f.eks. ansættelseskontrakter), hvorefter organisationen tilegnede sig deres pas, NemID og kreditkort til eget brug.
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.
Et kriminelt netværk bag omfattende online-svindel mod over 3.000 ofre i Østrig og Letland er blevet optrævlet i en fælles aktion.
Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).
T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.
Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.

Denne sag omhandler en omfattende sag om bedrageri og databedrageri af særligt grov beskaffenhed, samt forsøg herpå, beg...
Læs mere
Sagen omhandler to tiltalte, T1 og T2, der i forening var anklaget for en lang række grove forbrydelser begået i periode...
Læs mere