Stadfæstelse af byretsdom om ophævelse af Udlændingenævnets afslag på opholdstilladelse

Sagen omhandler en appel af en byretsdom vedrørende Udlændingenævnets afslag på opholdstilladelse til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, med henvisning til den såkaldte fætter/kusine-regel i Udlændingeloven § 9, stk. 11, 2. pkt.. Reglen indebærer en formodning om, at ægteskaber mellem nærtbeslægtede ikke er indgået frivilligt.

Sagens Baggrund og Forløb

Udlændingestyrelsen traf den 1. december 2017 afgørelse om Appelindstævntes opholdstilladelse. Udlændingenævnet modtog en klage over denne afgørelse, men meddelte den 24. januar 2018, at klagen ikke havde opsættende virkning, og at Appelindstævnte derfor skulle udrejse af landet.

Københavns Byret afsagde den 26. oktober 2020 dom i 1. instans (sag BS-28029/2019-KBH), hvorved Udlændingenævnets afgørelse blev ophævet, og sagen hjemvist til fornyet behandling. Udlændingenævnet appellerede byrettens dom og påstod frifindelse, mens Appelindstævnte påstod dommen stadfæstet.

Opsættende Virkning og Fri Proces

• Østre Landsret afslog den 8. juli 2021 en anmodning fra Appelindstævnte om at tillægge retssagen opsættende virkning.
• Samtidig imødekom landsretten en anmodning om tilladelse til at gøre gældende, at fætter/kusine-reglen i Udlændingeloven § 9, stk. 11, 2. pkt. er i strid med grundrettighederne og/eller Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.
• Efter Østre Landsrets kendelse meddelte Udlændingenævnet den 9. juli 2021, at Appelindstævnte fortsat skulle udrejse af Danmark.
• Højesteret tillagde ved kendelse af 13. april 2022 retssagen opsættende virkning, så Appelindstævnte kunne opholde sig i Danmark under sagens behandling for landsretten.
• Appelindstævnte havde fri proces for landsretten.

Parternes Anbringender

Parterne gentog og uddybede deres anbringender fra byretten og anførte nye anbringender vedrørende Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten.

Udlændingenævnets Anbringender

Udlændingenævnet anførte, at Udlændingeloven § 9, stk. 11, 2. pkt. er en lovbestemt formodningsregel. Det er nævnets opfattelse, at efterfølgende omstændigheder som samliv og fælles barn ikke kan inddrages i vurderingen af, om formodningen om et tvangsægteskab er afkræftet, medmindre der foreligger "særlige grunde". Nævnet henviste til Højesterets dom i UfR 2007.1115 H og anden retspraksis.

Det blev desuden anført, at formodningsreglen ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, 12 og 14, da staten har en bred skønsmargin til at kontrollere indvandring og bekæmpe tvangsægteskaber. Reglen er objektivt og rimeligt begrundet og kan fraviges ved særlige grunde.

Appelindstævntes Anbringender

Appelindstævnte anførte, at Udlændingenævnets argumentation om inddragelse af efterfølgende omstændigheder er i strid med de sidste 15 års retspraksis og princippet om rettens frie bevisbedømmelse. Det blev fremhævet, at domstolene ikke er bundet af krav om mindst to års efterfølgende samliv eller to børn i ægteskabet, som formuleret i Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 16. oktober 2009.

Det blev desuden gjort gældende, at formodningsreglen er i strid med trinhøjere normer, herunder EMRK artikel 8, 12 og 14, samt Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet artikel 13 (standstill-klausulen), 7, 9 og 21 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Reglen pålægger en umulig bevisbyrde og fører til vilkårlige afgørelser, der reelt begrænser indvandring under dække af at bekæmpe tvangsægteskaber.

Forklaringer fra Parter og Vidner

Der blev afgivet supplerende forklaringer fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5, samt en ny forklaring fra Vidne 6.

• Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, forklarede bl.a. om en spontan abort i januar 2022, et godt ægteskab med Vidne 1, og at de stadig bor sammen hos Vidne 1's stedmor grundet manglende økonomi, da hun ikke har arbejdstilladelse. Deres toårige søn går i vuggestue, og hun oplever sprogvanskeligheder, da hun ikke kan få danskundervisning uden opholdstilladelse. Hendes sociale omgangskreds er begrænset til Vidne 1 og deres familier.
• Vidne 1 bekræftede det gode ægteskab og de økonomiske udfordringer. Han forklarede, at de ikke havde gemt korrespondance fra 2015-2017, da de ikke forudså behovet. Han betalte for brylluppet i Tyrkiet. Han har kæmpet for Appelindstævntes opholdstilladelse siden 2017.
• Vidne 2, 3, 5 og 6 bekræftede alle parrets gode og frivillige ægteskab, deres glæde og gensidige respekt. De havde ingen indtryk af, at ægteskabet var tvungent. Vidnerne bekræftede også de praktiske udfordringer, som Appelindstævntes manglende cpr-nummer og danskkundskaber medfører i hverdagen.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvilket indebar, at Udlændingenævnets afgørelse om afslag på opholdstilladelse blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingenævnet.

Landsretten lagde til grund, at nye oplysninger, herunder efterfølgende omstændigheder som samliv og fælles barn, kan indgå i vurderingen af, om formodningen om et tvangsægteskab er afkræftet. Dette er i modsætning til Udlændingenævnets argumentation, men i overensstemmelse med Højesterets praksis (UfR 2007.1115 H).

Faktiske Forhold og Bevisvurdering

Landsretten fandt det godtgjort, at ægteskabet mellem parterne var indgået efter begges eget ønske. Dette blev baseret på følgende faktiske omstændigheder og vidneforklaringer:

• Parterne mødtes til et bryllup i Tyrkiet i 2015 og udviklede interesse for hinanden.
• De opretholdt løbende kontakt via telefon og internet, indtil de mødtes igen i juni 2017 i Tyrkiet, hvor de blev gift.
• De har boet sammen i Danmark siden november 2017, da Appelindstævnte indrejste.
• De har en fælles søn, født i 2019, og Appelindstævnte har senest haft en ufrivillig abort i 2022.

Landsretten vurderede, at længden af parrets samliv og det faktum, at de har en fælles søn, var afgørende. Det forhold, at de siden 2017 har boet i samme lejlighed som Vidne 1's stedmor, ændrede ikke på vurderingen af ægteskabets frivillighed.

Sagsomkostninger

Udlændingenævnet blev pålagt at betale 65.114 kr. i sagsomkostninger til statskassen inden 14 dage. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand (60.000 kr. inkl. moms) og tolk (5.114 kr.). Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.