Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en enlig far til en 10-årig dreng, som efter samlivsophør havde en samværsaftale med barnet. Barnets moder havde forældremyndigheden, og barnet havde fast bopæl hos hende. Klageren anførte, at han i en periode havde barnet halvdelen af tiden, hvilket senere blev ændret til 5 dage hver anden uge.
Sagen indeholder to primære klagepunkter baseret på påstået forskelsbehandling på grund af køn:
Klageren søgte kommunen om økonomisk hjælp til en halv måneds husleje på 2.600 kr., da han risikerede at blive sat ud af sin bolig. Kommunen ydede støtte til indskud, men afviste hjælpen til selve huslejen. Begrundelsen fra kommunen var, at sønnen ikke var truet af boligløshed, da han havde fast bopæl hos sin mor. Klageren blev efterfølgende sat ud af boligen af fogeden.
Klageren anførte endvidere, at børne- og ungeydelsen (populært kaldet børnechecken) udelukkende udbetales til barnets mor. Han mente, at denne praksis udelukkende var baseret på moderens køn og CPR-nummer, og at der burde ske en mere fair fordeling af ydelserne mellem forældrene.
Klageren gjorde gældende, at der bør være reel ligestilling mellem kønnene i forhold til fælles børn. Han argumenterede for, at lovgivningen og myndighedernes praksis er forældet og ikke afspejler moderne familiestrukturer, hvor fædre påtager sig et væsentligt ansvar for deres børn. Han mente, at det forhold, at kommunerne ikke anser faren for at være en primær forsørger, er udtryk for en forældet tankegang.
Ligebehandlingsnævnet besluttede at tiltræde sekretariatets tidligere afvisning af sagen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at behandle klagen, da kravene for at påvise forskelsbehandling ikke var opfyldt, eller fordi emnet lå uden for nævnets beføjelser.
| Klagepunkt | Nævnets vurdering | Begrundelse |
|---|---|---|
| Børne- og ungeydelse |
| Uden for kompetence |
| Reglerne om udbetaling er fastsat ved lov af den danske lovgivningsmagt. Nævnet kan ikke tilsidesætte lovbestemmelser på dette område, da det falder uden for EU-retten. |
| Hjælp til husleje | Ikke medhold | Der var ingen oplysninger, der tydede på, at køn spillede en rolle. Afslaget skyldtes barnets bopælsregistrering, ikke klagerens køn. |
I forhold til udbetalingen af børne- og ungeydelsen fastslog nævnet jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, at det ikke har kompetence til at efterprøve regler, som den danske lovgivningsmagt er enekompetent til at fastsætte. Da området ikke er reguleret af EU-retlige regler om ligebehandling, kan nævnet ikke behandle klagen over selve lovens indretning.
Vedrørende den manglende huslejehjælp vurderede nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling. Kommunens afslag var objektivt begrundet i barnets bopælsforhold. Nævnet bemærkede desuden, at det som administrativt klageorgan ikke har kompetence til at efterprøve domstolenes afgørelser i sager om forældremyndighed.
FamilieretshusetFra 1. januar 2026 kan Familieretshuset udstede en erklæring til udbetaling af børne- og ungeydelse i sager med fælles forældremyndighed, hvor barnet opholder sig mest hos den ene forælder.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdRådet har udarbejdet seks forslag til, hvordan man løser de udfordringer, som kan opstå, når et menneske i hjemløshed opholder sig i en anden kommune end sin handlekommune.
Sagen omhandler en enlig far til en dreng på 10 år, som har indbragt en klage over påstået kønsdiskrimination. Klageren har gennem de første år efter samlivsophøret haft barnet halvdelen af tiden, og senere fem dage hver anden uge. Moderen har forældremyndigheden over barnet. Klageren har rejst to centrale klagepunkter vedrørende forskelsbehandling på grund af køn:
Klageren anfægter, at den offentlige ydelse, kendt som børnechecken, automatisk udbetales til barnets moder. Han argumenterer for, at systemet, hvor modtageren bestemmes ud fra personnummerets sidste cifre, er diskriminerende og ikke tager højde for moderne familiestrukturer eller fædres ansvar.
Thomas er 12 år, og på grund af underretninger og udfordringer i hjemmet har han brug for at blive anbragt. Bor han i én kommune, vil man også nå frem til, at han skal anbringes uden for hjemmet. Men bor han i en anden kommune, vil man nå til den modsatte beslutning. Nyt studie finder, at selv når man statistisk renser for baggrundskarakteristika og historik blandt børnene, de unge og deres familier, er der stadig betydelig forskel på anbringelsesbeslutninger på tværs af kommuner.
Klageren søgte kommunen om hjælp til betaling af en halv måneds husleje på 2.600 kr. for at afværge en udsættelse af boligen. Kommunen meddelte afslag med den begrundelse, at barnet ikke var truet af klagerens boligsituation, da barnet har fast bopæl hos sin mor. Klageren blev efterfølgende sat ud af sin bolig ved en fogedforretning.
Klageren gør gældende, at der mangler reel ligestilling mellem kønnene i forhold til fælles børn. Han mener, at fædre med fælles forældremyndighed bør have del i både økonomiske ydelser og støttemuligheder. Han anfører desuden, at myndighedernes praksis bygger på forældet lovgivning og traditionelle familiemønstre, der ikke svarer til virkeligheden i dag.
Sagen omhandler en far, der føler sig forskelsbehandlet på grund af sit køn i forbindelse med administrationen af børne-...
Læs mereDenne sag vedrører en biologisk far, der rettede henvendelse til en offentlig myndighed for at få oplysninger om udbetal...
Læs mere