Manglende hjemmel til dækning af lægeattest som erstatningsberettiget tab

Sagen vedrører en ansøger, der var offer for grov vold og efterfølgende søgte om erstatning for udgifter til en lægeattest. Skadevolderen var i byretten blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, og ansøgeren var i den forbindelse blevet tilkendt forskellige erstatningsbeløb.

Kravet om erstatning for lægeattest

Blandt de tilkendte beløb i byretten var en post til dækning af udgifter til en lægeattest. Dette krav var ikke blevet bestridt af skadevolderen under retssagen. Udfordringen opstod dog i relation til den administrative behandling af erstatningskravet, da det skulle vurderes, om udgiften faldt inden for rammerne af de almindelige erstatningsregler.

Juridisk grænseflade

Det centrale spørgsmål i sagen var, om en udgift til en lægeattest, der er indhentet efter, at en sag er anlagt ved domstolene, kan betragtes som "andet tab" i overensstemmelse med erstatningsansvarsloven. Sagen belyser sondringen mellem materielle erstatningskrav og de procesretlige omkostninger, der opstår som led i en retssag.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om at afslå kravet om erstatning for udgifter til lægeattesten.

Nævnets begrundelse og retlige vurdering

Nævnet lagde i sin afgørelse afgørende vægt på tidspunktet for lægeattestens indhentelse. Da lægeattesten var indhentet efter sagens anlæg ved retten, vurderede nævnet følgende:

• Der er ikke hjemmel i Erstatningsansvarsloven § 1, stk. 1 til at tilkende erstatning for denne specifikke udgift.
• Udgiften kan ikke kvalificeres som et direkte erstatningsberettiget tab ("andet tab"), når den er opstået som led i sagens førelse ved domstolene.

Henvisning til retsplejens regler

Nævnet præciserede, at udgiften til lægeattesten retteligt skulle have været håndteret som en sagsomkostning. I overensstemmelse med retsplejeloven skal udgifter til bevisførelse, der påløber efter sagens anlæg, tilkendes som sagsomkostninger fremfor som en del af selve erstatningen for skaden. Da dette ikke var sket korrekt i byretten, kunne nævnet ikke yde dækning for beløbet.