Afvisning af klage vedrørende fugt i kælder og tilstandsrapportens beskrivelse

Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport i forbindelse med en ejendomshandel. Klager krævede dækning af selvrisikoen på 10.000 kr. til ejerskifteforsikringen på grund af fugtproblemer i kælderen, som viste sig at være mere omfattende end beskrevet.

Tilstandsrapportens indhold

Den bygningssagkyndige havde i tilstandsrapporten beskrevet fugtproblemer i kælderen og tildelt karakteren K1. Beskrivelsen var baseret på sælgers oplysning om, at fugten stammede fra en tidligere utæt kloak. Den udvendige fugtisolering af kælderen var ikke synlig ved besigtigelsen, da den var dækket af jord.

Skønsmandens undersøgelse

En syn- og skønsforretning blev afholdt for at vurdere forholdene. Skønsmanden konstaterede følgende:

• Forhøjet fugt, synlige udblomstringer og spor af skimmelsvamp på kælderydervæggene.
• En udvendig grundmursplade (Platon-plade), som ikke var synlig over terræn.
• Et let terrænfald mod huset, som bidrog til, at overfladevand trængte ind mod kælderen.

Skønsmanden konkluderede, at kælderen var mere fugtig end forventeligt for et hus fra 19xx. Hovedårsagen var, at den udvendige grundmursplade var monteret forkert og ikke var fuldt dækkende. Denne fejl kunne ikke konstateres ved en normal visuel gennemgang, da pladen var skjult under jorden.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke grundlag for at kritisere den bygningssagkyndiges arbejde.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på skønsmandens vurdering, som fastslog, at den bygningssagkyndige korrekt havde beskrevet de synlige fugtproblemer i kælderen med karakteren K1. Det blev anset for troværdigt at basere vurderingen på sælgers oplysninger om en tidligere kloakskade.

Den primære årsag til fugtproblemerne – den forkert monterede grundmursplade – var ikke synlig og kunne ikke forventes opdaget under en almindelig bygningsgennemgang. Selvom terrænfaldet mod huset ikke var nævnt i rapporten, blev dette ikke anset for en afgørende fejl, da det ikke var hovedårsagen til fugten.

På denne baggrund konkluderede nævnet, at tilstandsrapporten var retvisende for de visuelt konstaterbare forhold, og den bygningssagkyndige havde ikke handlet ansvarspådragende. Klagen blev derfor afvist.