Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen, Polen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Lycourgos
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Verwaltungsgericht Stuttgart (Forvaltningsdomstolen i Stuttgart, Tyskland) om fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald (affaldstransportforordningen). Tvisten udspiller sig mellem det tyske selskab Interseroh Dienstleistungs GmbH, som indsamler og overfører brugt papir- og papaffald til genanvendelse i Nederlandene, og den kompetente tyske myndighed, SAA Sonderabfallagentur Baden-Württemberg GmbH.
Kernen i sagen er klassifikationen af det overførte affald, som består af en blanding af papir, pap og papirprodukter (som hver især henhører under de første tre led i Baselkonventionens indgang B3020), og som desuden indeholder op til 10% interfererende stoffer (såsom væskekartoner, plastartikler, metaller og andre fremmede materialer).
Interseroh gjorde gældende, at affaldet skulle klassificeres under den såkaldte 'grønne liste' (Bilag III eller Bilag III A), hvilket ville medføre anvendelsen af den simplificerede procedure med de generelle oplysningskrav i forordningens artikel 18. SAA afslog dette og fastholdt, at den høje andel af interfererende stoffer udelukkede klassifikationen, hvorfor den strengere procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke (artikel 3, stk. 1) skulle anvendes.
Domstolen blev bedt om at afgøre:
Domstolen fastslog, at klassifikationen af affaldstransporten afhang af en todelt vurdering baseret på, om der var tale om en enkelt affaldstype (Bilag III) eller blandet affald (Bilag III A), og i sidstnævnte tilfælde, om genvindingen var miljømæssigt forsvarlig.
Artikel 3, stk. 2, litra a), finder ikke anvendelse på det blandede affald. Domstolen understregede, at indgang B3020 i Baselkonventionens bilag IX, som er gengivet i forordningen, udelukkende vedrører enkelte, definerede affaldstyper af papir og pap. B3020 omfatter derfor ikke blandet affald, der består af affald, som henhører under flere af indgangens forskellige led. Hvis blandinger blev inkluderet i Bilag III, ville det fratage Bilag III A (som specifikt dækker blandinger) dets effektive virkning.
Artikel 3, stk. 2, litra b), finder anvendelse på sådant blandet affald, men kun hvis to betingelser er opfyldt:
Domstolen præciserede, at vurderingen af de interfererende stoffers indvirkning på miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse er en konkret bedømmelse, der påhviler den forelæggende ret. Hvis der opstår tvivl om muligheden for miljømæssigt forsvarlig genvinding, skal den strengere procedure med skriftlig anmeldelse og samtykke anvendes, i overensstemmelse med principperne om miljøbeskyttelse og forsigtighedsprincippet.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at manglende finansiering og svage affaldsplaner bremser den cirkulære økonomi i EU.



Sagen vedrører en række forenede straffesager i Nederlandene mod P.F. Kamstra Recycling BV og to ansatte (XN og YO), som stod tiltalt for ulovligt at have overført blandinger indeholdende animalske biprodukter og andet materiale (rensningsslam, fedtaffald m.m.) fra Nederlandene til Tyskland i perioden 2011-2012.
Overførslerne var foretaget uden forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, hvilket er påkrævet for affaldsoverførsel i henhold til forordning (EF) nr. 1013/2006 (affaldsforordningen). De tiltalte hævdede, at materialet var omfattet af forordning (EF) nr. 1069/2009 om animalske biprodukter (ABPR), som indeholder en undtagelse fra affaldsforordningens krav. Sagen rejste centrale spørgsmål om, hvordan grænsefladen mellem EU’s miljølovgivning (affald) og sundhedslovgivning (animalske biprodukter) skal fortolkes, særligt når materialerne blandes.
Oversigt over de aktuelle afgiftssatser for deponering af affald og indvinding af råstoffer for 2025 og 2026.
Det danske EU-formandskab har landet en markant aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om bedre design og genbrug af udtjente køretøjer som biler, busser og lastbiler. Aftalen gør det lettere at få bilen repareret og sikrer bedre udnyttelse af materialer og kritiske råstoffer.
De centrale præjudicielle spørgsmål fra den nederlandske appeldomstol (Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden) omhandlede:
Anklagemyndigheden mente, at da blandingerne ikke opfyldte de strenge kriterier for at være et 'biprodukt' i henhold til affaldsrammedirektivet (2008/98/EF), måtte de pr. definition være 'affald' og derfor underlagt anmeldelsespligten i Forordning 1013/2006. De tiltalte argumenterede derimod for, at da materialet indeholdt animalske biprodukter – herunder Kategori 3 materiale, som var bestemt til anvendelse i biogasanlæg – var det reguleret af ABPR, som har forrang og dermed fritager dem fra de skrappe anmeldelsesprocedurer for affaldsoverførsel.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tartu Ringkonnakohus i Estland vedrørende fortolkningen af EU-...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank te Rotterdam vedrørende fortolkningen af begrebet »a...
Læs mere