Fri kost under pædagogisk spisetræning på døgninstitutioner er ikke skattepligtig

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og konkluderede, at måltider indtaget af medarbejdere som led i pædagogisk spisetræning på døgninstitutioner ikke er skattepligtige.

Spørgsmål 1: Nej. Måltiderne udgør ikke et vederlag i ansættelsesforholdet. Spørgsmål 2: Bortfalder.

Begrundelse

SKATs begrundelse, som Skatterådet fulgte, var centreret om, at der under de særlige omstændigheder ikke foreligger et sparet privatforbrug for medarbejderen.

1. Ikke et almindeligt måltid: Selvom indtægter generelt er skattepligtige, uanset om de ydes i form af kontantløn eller naturalier (jf. Statsskatteloven § 4), og naturalieydelser beskattes, er de modtagne måltider i denne situation en integreret, pålagt del af den pædagogiske spisetræning.
2. Ingen erstatning for privatforbrug: Henset til måltidernes særlige omstændigheder (tjenestepligt, mulige afbrydelser, ensformig mad og at medarbejderen ofte ikke indtager et fuldt måltid), kan måltidet ikke sidestilles med et almindeligt måltid, der erstatter et måltid for den enkelte medarbejder.
3. Manglende beskatningsgrundlag: Da måltiderne ikke erstatter medarbejderens private forbrug, anses der ikke at foreligge et "sparet privatforbrug". Der er derfor ikke grundlag for beskatning af den fri kost efter Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16. Der ses således kun at foreligge en uvæsentlig besparelse.

Eftersom svaret på det første spørgsmål var negativt (Nej), bortfaldt spørgsmålet om bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3.

Klageren, skolen, gjorde gældende, at udgifterne til fri kost skulle betragtes som skattefritaget pædagogisk spisetræning i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 15. Skolen argumenterede for, at lærerne som en del af deres arbejde deltog i indkøb, tilberedning og indtagelse af maden sammen med eleverne. Dette var begrundet i elevernes særlige behov, da de ofte havde svært ved at indgå i sociale sammenhænge, kom fra dysfunktionelle hjem, eller var diagnosticeret med f.eks. Aspergers syndrom eller angst, hvilket medførte nedsat psykisk funktionsevne og vanskeligheder med basale spisevaner.

Klageren fremhævede, at lærerne agerede rollemodeller for eleverne for at træne deres sociale færdigheder og bringe dem på et alderssvarende psykisk niveau. Det blev anført, at selvom det ikke fremgik skriftligt af ansættelseskontrakterne, var det en tjenestelig ordre, og nægtelse ville have ansættelsesmæssige konsekvenser. Skolen henviste til lovforarbejderne til Ligningsloven § 16, stk. 15, der understøtter skattefrihed, når en ansat som en naturlig del af sit arbejde agerer rollemodel i spisesituationer for personer i dennes varetægt.

SKAT fastholdt sin afgørelse med den begrundelse, at der ikke var tale om pædagogisk spisetræning i lovens forstand. SKAT mente, at eleverne var normalt begavede, og at det ikke fremgik af ansættelsesaftaler eller skolens værdigrundlag, at lærerne var pålagt at spisetræne. SKAT definerede pædagogisk spisetræning som typisk for små børn eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for at lære basale spisevaner.