Anvendelsen af forsyningsvirksomhedsdirektivet på offentlige jernbanevirksomheders tildeling af servicekontrakter – fortolkning af begrebet »drift af net«

Sagen omhandler en tvist mellem den svenske konkurrencestyrelse (Konkurrensverket) og SJ AB, et statsejet svensk jernbaneselskab, vedrørende tildelingen af to kontrakter om rengøring af selskabets tog. Kontrakterne, som havde en betydelig værdi (over 100 mio. SEK i alt), blev tildelt uden forudgående offentligt udbud. Konkurrensverket gjorde gældende, at SJ AB som en offentlig virksomhed, der udøver transportvirksomhed, var omfattet af de særlige udbudsregler i direktiv 2004/17/EF (Forsyningsvirksomhedsdirektivet) og dermed havde tilsidesat udbudsforpligtelsen.

SJ AB bestred dette og anførte, at selskabets virksomhed ikke udgjorde »tilrådighedsstillelse eller drift af net« som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1. SJ argumenterede primært for, at da den svenske transportmyndighed (Trafikverket) som infrastrukturforvalter var forpligtet til at imødekomme alle ansøgninger om jernbanekapacitet i videst muligt omfang (som følge af direktiv 2012/34/EU), foregik driften i en situation med fri konkurrence og ikke på betingelser, der var fastsat af en kompetent myndighed.

Högsta förvaltningsdomstolen (øverste forvaltningsdomstol) forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen for at afklare, om SJ’s virksomhed faldt ind under direktiv 2004/17’s anvendelsesområde og dermed var omfattet af udbudspligten.

Domstolen fastslog, at SJ AB var forpligtet til at overholde reglerne for fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter i henhold til direktiv 2004/17/EF i forbindelse med tildelingen af rengøringskontrakterne.

Afgørelse vedrørende begrebet »net«

Domstolen besvarede det første spørgsmål bekræftende og fastslog, at der foreligger et net i direktiv 2004/17's forstand, selvom infrastrukturforvalteren er forpligtet til at imødekomme ansøgninger om kapacitet i videst muligt omfang, så længe kapacitetsgrænserne ikke er nået. Dette skyldes, at de betingelser, hvorunder jernbanevirksomhederne udfører deres tjenester, er fastsat af en kompetent myndighed (Trafikverket).

• Kravet om, at et net skal foreligge, hvis driften foregår på betingelser fastsat af en kompetent myndighed (ruter, kapacitet, betjeningshyppighed), er opfyldt.
• De regler, der følger af direktiv 2012/34/EU – såsom krav om at opnå en »kanal« og overholde de betingelser, der er fastsat i netvejledningen – begrænser jernbanevirksomhedernes forretningsmæssige frihed i betydelig grad (præmis 38).
• Selv om der er et element af fri konkurrence, er vilkårene og begrænsningerne (f.eks. samordning og prioritering ved overbelastning, jf. artikel 46 og 47 i direktiv 2012/34/EU) stadig dikteret af den kompetente myndighed.

Afgørelse vedrørende begrebet »drift af net«

Domstolen besvarede det andet spørgsmål bekræftende og fortolkede artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF: