Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler en faglærer, der i november 2012 blev ansat i et fleksjob på 18 timer ugentligt ved en erhvervsskole. Ansættelsen skete på baggrund af en historik med arbejdsbetinget stress og depression, hvilket havde medført en varig nedsættelse af arbejdsevnen og et behov for specifikke skånehensyn. Siden ansættelsen havde klageren udført sin undervisning på skolen tre dage om ugen, mens forberedelsen foregik i hjemmet.
I august 2014 implementerede skolen nye arbejdstidsregler som følge af erhvervsskolereformen og Lov 409. Disse regler indebar et generelt krav om fuld fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen i hele arbejdstiden, herunder også i forberedelsestiden. Skolen ændrede klagerens vilkår, så hun fremover skulle være til stede på skolen i alle sine arbejdstimer, hvilket medførte uenighed om rækkevidden af hendes skånehensyn.
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Klager | Skolen tilsidesatte sin tilpasningsforpligtelse ved ikke at tillade fortsat hjemmeforberedelse eller nedsat timetal. Sygemeldingen skyldtes alene de nye krav. |
| Indklagede | Kravet om tilstedeværelse var en saglig ledelsesbeslutning baseret på lovgivning. Skolen havde strakt sig langt for at imødekomme skånebehov inden for de nye rammer. |
Trods forsøg på dialog mellem skolen, klagerens forbund og kommunen, hvor der blev foreslået en yderligere nedsættelse af arbejdstiden til 13 timer, fastholdt skolen de oprindelige krav, hvilket førte til en sindetskrivelse om afskedigelse i januar 2015.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af læreren var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klageren havde et handicap i lovens forstand, da hendes helbredsmæssige tilstand medførte en langvarig begrænsning i hendes mulighed for at deltage i arbejdslivet. Efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a påhviler det arbejdsgiveren at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde.
Nævnet fandt frem til følgende:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 277.000 kr., hvilket svarer til cirka ni måneders løn. Beløbet blev fastsat under hensyn til ansættelsesforholdets varighed og sagens omstændigheder. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.



Sagen omhandler en kvindelig skolesekretær, der var ansat i et fleksjob på 17,5 timer om ugen i en kommune. Ansættelsen var begrundet i vedvarende knægener efter en skade i 2005, hvilket nødvendiggjorde specifikke skånehensyn såsom undgåelse af trappegang, tunge løft og for meget stående eller gående arbejde.
I forbindelse med en større skolestrukturændring i 2014 steg elevtallet på skolen markant. Dette medførte en omorganisering af opgaverne på skolens kontor. Klager fik tildelt rollen som primær ansvarlig for telefonpasning og personlige henvendelser for at aflaste en kollega. Kort efter ændringen blev klager sygemeldt og efterfølgende indstillet til afskedigelse.
I klasser for elever med autisme er der ro, struktur og forudsigelighed. Når der samtidig bliver taget hensyn til den enkeltes behov, kan det støtte eleverne i at tage en studentereksamen på lige fod med andre elever.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
Der opstod en væsentlig tvist mellem klager og kommunen vedrørende de nye arbejdsopgavers fysiske belastning. De centrale punkter i uenigheden er opsummeret i nedenstående tabel:
| Tema | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Fysisk belastning | Opgaverne krævede hyppige bevægelser, gang til printer og udbringning af beskeder. | Opgaverne var primært stationære og kunne løses siddende ved brug af intranet. |
| Kommunikation | Det var nødvendigt at gå ud med hastende beskeder til klasserne. | Beskeder skulle lægges på SkoleIntra, og kolleger kunne hjælpe ved behov for gang. |
| Tilpasning | Arbejdsgiveren undersøgte ikke muligheder for tekniske hjælpemidler eller omplacering. | Skånehensyn blev respekteret, og klager fik besked på ikke at gå på trapper. |
Klager gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Ligebehandlingsloven, idet de nye opgaver ikke var forenelige med hendes handicap. Kommunen mente derimod, at de tilbudte opgaver var de mest skånsomme mulige, og at klager ikke var i stand til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen, hvorfor afskedigelsen var saglig.

Sagen omhandler en pædagogmedhjælper, der var ansat i et fleksjob i en kommunal daginstitution fra 2009 til 2014. Klager...
Læs mere
Sagen omhandler en pædagog, der siden 2001 var ansat i en SFO i en kommune. I 2004 fik pædagogen konstateret sklerose, o...
Læs mere