Erhvervsskole dømt for manglende tilpasning af arbejdsvilkår for lærer i fleksjob

Trods forsøg på dialog mellem skolen, klagerens forbund og kommunen, hvor der blev foreslået en yderligere nedsættelse af arbejdstiden til 13 timer, fastholdt skolen de oprindelige krav, hvilket førte til en sindetskrivelse om afskedigelse i januar 2015.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af læreren var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet slog fast, at klageren havde et handicap i lovens forstand, da hendes helbredsmæssige tilstand medførte en langvarig begrænsning i hendes mulighed for at deltage i arbejdslivet. Efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a påhviler det arbejdsgiveren at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde.

Nævnet fandt frem til følgende:

• Manglende bevisbyrde: Skolen formåede ikke at godtgøre, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at lade klageren fortsætte med hjemmeforberedelse eller at acceptere en timenedsættelse til 13 timer.
• Fleksibilitet: Selvom skolen havde indført generelle regler om tilstedeværelse, var der i reglerne åbnet op for individuelle dispensationer, hvilket skolen burde have benyttet i dette tilfælde.
• Sammenhæng: Sygefraværet, der dannede grundlag for afskedigelsen, var en direkte følge af, at skolen ikke havde foretaget de nødvendige tilpasninger.

Afgørelsens resultat

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 277.000 kr., hvilket svarer til cirka ni måneders løn. Beløbet blev fastsat under hensyn til ansættelsesforholdets varighed og sagens omstændigheder. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Der opstod en væsentlig tvist mellem klager og kommunen vedrørende de nye arbejdsopgavers fysiske belastning. De centrale punkter i uenigheden er opsummeret i nedenstående tabel:

Juridisk tvist

Klager gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Ligebehandlingsloven, idet de nye opgaver ikke var forenelige med hendes handicap. Kommunen mente derimod, at de tilbudte opgaver var de mest skånsomme mulige, og at klager ikke var i stand til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen, hvorfor afskedigelsen var saglig.