Landsretsdom for groft bedrageri og organiseret hvidvask i sag om falske investeringsordninger

Forsvarets centrale argumenter

Tiltalte A nægtede sig skyldig i forsætligt bedrageri og hævdede, at han blot havde fungeret som en mellemmand, der var uvidende om den kriminelle baggrund for investeringsordningerne. Han mente, at han alene havde udført tekniske opgaver uden kendskab til svindlens fulde omfang.

Tiltalte B erkendte at have flyttet penge, men anførte, at hans handlinger ikke opfyldte kravene til grov hvidvask, idet han manglede det fulde forsæt til at skjule pengenes oprindelse for myndighederne. Han mente, at hans rolle primært var af logistisk art.

Begge forsvarere argumenterede for en mildere strafudmåling, eventuelt delvist betinget, under henvisning til deres klienters manglende forstraffe og personlige forhold. De pegede på, at pengene i høj grad var sendt videre til bagmænd i udlandet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i hovedtræk og fandt begge tiltalte skyldige i alle forhold. Retten lagde vægt på omfanget, den professionelle planlægning og det systematiske misbrug af de forurettedes tillid, hvilket blev anset for skærpende omstændigheder.

Strafudmålingen blev fastsat til fængsel i henholdsvis 4 år og 6 måneder for A og 3 år og 9 måneder for B. Der blev ikke fundet grundlag for at gøre en del af straffen betinget.

Landsrettens begrundelse

Retten fandt det bevist, at A havde haft en ledende og koordinerende rolle i bedrageriet, mens B havde haft en central, men udførende, rolle i den efterfølgende hvidvask. Den omfattende dokumentation, herunder transaktionsspor og kommunikation, beviste det nødvendige forsæt til både bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279, og grov hvidvask, jf. Straffeloven § 290 a.

Landsretten udtalte, at "Bedrageri rettet mod økonomisk sårbare borgere, kombineret med international hvidvask, nødvendiggør en væsentlig skærpelse af strafniveauet, der afspejler den alvorlige samfundsskade og den forurettedes tillidsbrud."

Der blev endvidere truffet afgørelse om konfiskation af værdier svarende til 4,5 mio. kr. fra tiltalte A i medfør af Straffeloven § 75, stk. 1. B blev frikendt for konfiskationskravet, da det ikke kunne bevises, at han havde haft den endelige rådighed over midlerne.

Konsekvenser af dommen:

• Tiltalte A: Fængsel i 4 år og 6 måneder samt konfiskation af 4,5 mio. kr.
• Tiltalte B: Fængsel i 3 år og 9 måneder.

Kunderne blev lovet høje afkast og skattemæssige fradrag for renteudgifter, hvilket ifølge anklagemyndigheden var falske løfter, da der reelt ikke blev foretaget investeringer, og lånene var fiktive. Kunderne blev instrueret i at stoppe betalinger til deres eksisterende kreditorer og i stedet indbetale til Virksomhed ApS 3. Dette medførte, at kundernes gæld til deres oprindelige kreditorer voksede, og de pådrog sig yderligere skattegæld.

Anklagepunkter

Anklagerne omfatter:

• Bedrageri af særligt grov beskaffenhed (Straffeloven § 279, jf. Straffeloven § 286, stk. 2): Alle tiltalte er anklaget for at have påført investorerne et samlet formuetab på over 7,7 millioner kr. ved at svigagtigt formå dem til at optage fiktive lån og indbetale penge under falske forudsætninger om investeringer og skattefradrag.

• Skattesvig af særligt grov beskaffenhed (Straffeloven § 289, jf. Skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende Skattekontrollovens § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. Straffeloven § 23): De tiltalte er anklaget for at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT vedrørende renteudgifter for indkomstårene 2014-2017, hvilket påførte det offentlige et betydeligt tab eller risiko for tab.

• Overtrædelse af erhvervsforbud (Straffeloven § 131): Tiltalte 2 er desuden anklaget for at have formidlet udlån til investeringer i perioden december 2016 til november 2018, uagtet han ved en tidligere dom fra Retten i Lyngby var frakendt retten til at udøve erhvervsmæssig virksomhed som pengeudlåner eller formidler af lån.

Påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, tillægsbøder og rettighedsfrakendelser for alle tiltalte. De forurettede har fremsat krav om erstatning for deres tab.

De tiltalte nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.