Klage over tilstandsrapport vedrørende tagdæknings lovlighed og utætheder

Vurdering af tagdæknings lovlighed

Skønsmanden fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl ved ikke at anmærke tagdækningen som ulovlig. Det blev lagt til grund, at tagkonstruktionen var en almindeligt accepteret løsning på opførelsestidspunktet i 1992, og at der derfor ikke var tale om en "åbenlys ulovlighed", som skulle have været nævnt i tilstandsrapporten.

Vurdering af tagets utætheder

Skønsmanden konstaterede aktive utætheder forårsaget af manglende vedligeholdelse. Det blev vurderet, at den bygningssagkyndige burde have bemærket de synlige spor af fugtskjolder i tagrummet og anbefalet yderligere undersøgelser, såsom en fugtmåling. Omkostningerne til udbedring blev skønnet til cirka 10.000 kr. inkl. moms, hvoraf en andel på 10% blev anset for en forbedring, da det dækkede udskiftning af nedslidte dele.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.