Afvisning af klage over kommunal tilkendegivelse om fastsættelse af naturligt terræn ved fysisk lovliggørelse af mure

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes tilkendegivelse om den nødvendige fysiske lovliggørelse, efter at kommunen havde meddelt afslag på lovliggørende dispensation for nogle opførte mure på en ejendom i Hasseris.

Kommunen meddelte den 16. august 2024 afslag på lovliggørende dispensation fra den gældende lokalplan (nr. 05-077) til murene. Afslaget blev truffet i medfør af Lov om planlægning § 19.

Kommunens krav om fysisk lovliggørelse

I forlængelse af afslaget tilkendegav kommunen, at murene skulle fjernes eller reduceres til en højde på 30 cm over naturligt terræn. Kommunen varslede endvidere, at der ville blive fremsendt partshøring og varsling af påbud om fysisk lovliggørelse, hvis ejeren ikke fremsendte en redegørelse for lovliggørelsen inden fire uger.

Klageren klagede specifikt over kommunens fortolkning af, hvordan koten for "naturligt terræn" skulle fastsættes. Klageren anførte, at terrænkoten skulle fastsættes ud fra definitionen i BR18 (Bygningsreglementet) og ikke ud fra terrænkoten for det tilstødende fortov, som kommunen havde lagt til grund.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet fandt, at det ikke havde kompetence til at behandle det forhold, der var klaget over.

Manglende kompetence til at behandle tilkendegivelser

Planklagenævnet fastslog, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet bemærkede, at kommunen udelukkende havde truffet afgørelse om afslag på retlig lovliggørelse (dispensation) den 16. august 2024. Klagen vedrørte imidlertid kommunens tilkendegivelse om den efterfølgende fysiske lovliggørelse og definitionen af naturligt terræn, hvilket ikke var omfattet af den trufne afgørelse.

Planklagenævnet konkluderede:

Da der med kommunens afgørelse af 16. august 2024 ikke er truffet en afgørelse efter planloven om det forhold, som klageren har klaget over, har Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.

Nævnet præciserede dog, at hvis kommunen senere træffer en egentlig afgørelse om forholdet – f.eks. i form af et påbud om fysisk lovliggørelse – vil denne afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. .