Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en 27-årig kvindelig ansøger, der i september 2010 søgte en stilling som direktionsassistent hos en privat virksomhed. Umiddelbart efter fremsendelsen af sin ansøgning modtog hun en e-mail fra virksomhedens direktør med et vedhæftet spørgeskema, som hun blev bedt om at udfylde. Det fremgik af mailen, at besvarelsen ville indgå i vurderingen af hendes ansøgning forud for en eventuel indkaldelse til samtale.
Spørgeskemaet indeholdt en række personlige spørgsmål, herunder spørgsmål 32, hvor ansøgeren blev spurgt direkte om, hvorvidt hun var gravid eller havde planer om at blive forælder inden for de kommende par år. Selvom det var angivet som frivilligt at besvare skemaet, valgte klageren at besvare alle spørgsmål undtagen spørgsmål 32.
Kort efter at have returneret det delvist udfyldte skema, modtog klageren et afslag på sin ansøgning. Virksomheden begrundede afslaget med, at de havde modtaget over 300 ansøgninger og havde valgt andre mere kvalificerede kandidater ud fra en høj standard.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at spørgsmålene om graviditet var krænkende og har haft afgørende betydning for afslaget, da hendes alder og manglende besvarelse indikerede kommende familieforøgelser. |
| Indklagede | Anførte at skemaet var et sorteringsværktøj anvendt over for alle køn for at frasortere standardansøgninger. Virksomheden påpegede, at de efterfølgende ansatte to unge kvinder og tidligere havde ansat en gravid medarbejder. |
Klageren oplyste under sagens behandling, at hun på tidspunktet for ansøgningen var i fertilitetsbehandling, hvilket forstærkede hendes oplevelse af, at spørgsmålene var diskriminerende i forhold til hendes situation.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2. Nævnet vurderede, at fremsendelsen af et spørgeskema med specifikke spørgsmål om graviditet og familieplanlægning skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
Som følge af overtrædelsen blev klageren tilkendt en godtgørelse.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 25.000 kr. | Ligebehandlingsloven § 14 |
Beløbet blev fastsat ud fra et skøn over sagens alvor og karakter, og virksomheden blev pålagt at betale beløbet med procesrenter fra sagens indbringelse for nævnet.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Sagen omhandler en bulgarsk kvinde, der søgte en stilling som International Account Manager hos en international virksomhed. Ansøgeren gennemgik et omfattende rekrutteringsforløb bestående af flere personlige interviews, præsentationer og en evalueringstest. På trods af gode faglige kvalifikationer modtog hun i sidste ende et afslag på sin ansøgning.
Under en efterfølgende telefonsamtale med virksomhedens salgschef, som ansøgeren valgte at optage, blev begrundelsen for afslaget diskuteret. Salgschefen tilkendegav, at ansøgerens salgsevner var fremragende, men udtrykte bekymring over hendes engelskkundskaber. Da ansøgeren spurgte direkte, om problemet var hendes østeuropæiske accent, bekræftede salgschefen dette og nævnte, at visse accenter var acceptable i forretningsverdenen, mens en østeuropæisk accent ikke var det.
Sagen indeholder desuden en påstand om kønslig diskrimination. Ansøgeren har forklaret, at hun under en af samtalerne blev udspurgt indgående om sine planer for at få børn, især fordi hun netop var blevet gift. Hun følte sig presset til at afsløre personlige medicinske oplysninger for at overbevise rekrutteringskonsulenten om, at hun ikke ville gå på barsel kort efter ansættelsen.
Ny undersøgelse af kønskrænkende adfærd i Forsvaret viser, at mere end hver femte kvindelige ansat og knap hver anden kvindelige værnepligtig har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afslaget udelukkende skyldtes hendes nationalitet (accent) og køn. Dokumenterer sine høje sprogkundskaber via eksamensbeviser og tidligere undervisningserfaring. |
| Indklagede | Afviser diskrimination og henviser til en mangfoldig medarbejderstab. Hævder at kravet om fejlfrit engelsk er sagligt begrundet i stillingens karakter som telefonsælger. Benægter at have spurgt ind til graviditetsplaner. |

Sagen omhandler en uddannet sociolog, der i juni 2014 søgte en tidsbegrænset stilling som pædagogisk medarbejder i en bø...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der klagede over et universitets brug af et elektronisk ansøgningsskema til teknis...
Læs mere