Kommune frifundet for forskelsbehandling: Breve om børn må i visse tilfælde adresseres til moderen af tekniske årsager

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet vurderede indledningsvist, at der var skabt en formodning for indirekte forskelsbehandling. Dette skyldes, at kommunens praksis med systematisk at adressere breve til mødre stiller fædre ringere i deres adgang til information om deres børn.

Bevisbyrde og saglig begrundelse

Da der forelå en formodning for forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til kommunen jf. Ligestillingsloven § 1a. Nævnet fandt, at kommunen løftede denne bevisbyrde ved at godtgøre følgende:

• Den valgte praksis er ikke baseret på køn, men på objektive, administrative og tekniske hensyn.
• Begrænsningerne i EDB-systemet udgør en reel barriere for at inkludere begge forældres navne på nuværende tidspunkt.
• Midlerne (at adressere til én forældre indtil systemet opdateres) blev anset for hensigtsmæssige og nødvendige under de givne omstændigheder.

"Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at den pågældende praksis skyldes administrative og tekniske hensyn og ikke køn. Der foreligger derfor ikke indirekte forskelsbehandling i lovens forstand."

Som følge heraf fik klager ikke medhold i sin påstand om ulovlig forskelsbehandling.

Parternes argumenter og tekniske udfordringer

Klageren gjorde gældende, at denne praksis ikke er en enkeltstående fejl, men sker konsekvent for alle hans tre børn. Han ønsker, at forældre som udgangspunkt behandles lige, og at korrespondance ikke pr. automatik tilfalder moderen.

Kommunen anførte som forsvar, at de tekniske systemer i forbindelse med skoleindskrivning er begrænsede. Da posten sendes digitalt, kan den kun adresseres til ét CPR-nummer, og forvaltningen har valgt moderen som standardmodtager i tilfælde, hvor forældrene bor sammen. Kommunen påpegede desuden, at det ville medføre ekstra omkostninger og administrativt besvær at sende brevene til begge forældre, samt at begge forældre har adgang til de samme informationer via Skoleintra efter skolestart.

Det juridiske spørgsmål i sagen er, om denne systematiske prioritering af moderen som modtager af offentlig information udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling i henhold til Ligestillingsloven.