Kommunal afgørelse om overvåget samvær for far udgjorde ikke kønsdiskrimination

Faderen har anført, at moderen har haft uovervåget samvær i en længere periode, og at han føler sig dårligere stillet udelukkende på grund af sit køn. Kommunen har hertil svaret, at samværsvilkår altid fastlægges individuelt med fokus på formålet med barnets anbringelse og barnets trivsel, og at det er nødvendigheden af dette hensyn, der har ført til beslutningen om overvågning.

Ligebehandlingsnævnet har vurderet sagen og er kommet frem til, at kommunen ikke har overtrådt Ligestillingsloven § 2 i forbindelse med fastsættelsen af samværsvilkårene.

Nævnets begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i bestemmelserne i Ligestillingsloven, som forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn hos offentlige myndigheder.

I den konkrete vurdering lagde nævnet vægt på følgende:

• En klager skal kunne påvise omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket forskelsbehandling.
• Det forhold, at forældre har forskellige samværsvilkår, udgør ikke i sig selv et bevis for kønsdiskrimination, hvis det er begrundet i andre saglige hensyn.

Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde fremlagt beviser eller påvist omstændigheder, der kunne sandsynliggøre, at kommunens valg om overvåget samvær var baseret på hans køn frem for en individuel socialfaglig vurdering af barnets situation.

"Ligebehandlingsnævnet finder, at klageren ikke har påvist omstændigheder omkring kommunens fastsættelse af samværet med datteren, som kan skabe formodning for, at klageren er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn."

Klagen blev herefter ikke taget til følge i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Det centrale juridiske spørgsmål er, om kommunens differentiering af samværsvilkårene mellem moderen og faderen udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Klagerens argumenter

• Klageren påpeger, at han gennem en længere periode har været pålagt overvågning, mens moderen har haft frit samvær.
• Han anfører, at kommunen har set bort fra tidligere meldinger fra statsforvaltningen angående samværets omfang.
• Han mener, at de ulige vilkår udelukkende kan tilskrives hans køn.

Kommunens argumenter

• Kommunen afviser diskrimination og forklarer, at samværet fastsættes individuelt.
• Der henvises til, at reglerne for anbragte børn kræver, at der lægges vægt på barnets sundhed, udvikling og formålet med anbringelsen.
• Fastsættelsen af overvåget samvær er en konkret vurdering foretaget af hensyn til barnets tarv.