Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
EU-medlemsstater, Tyskland
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Forbundsrepublikken Tyskland. Sagen vedrørte den tyske lovgivning, specifikt § 6, stk. 4, i Erste Verordnung zum Sprengstoffgesetz (SprengV), som pålagde producenter og importører af pyrotekniske artikler (fyrværkeri) to supplerende krav, der lå ud over kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsføring af pyrotekniske artikler. Disse artikler var allerede CE-mærkede, hvilket indikerer overensstemmelse med EU-retten.
De centrale tyske krav var dels en pligt til forudgående anmeldelse til det nationale organ Bundesanstalt für Materialforschung und –prüfung (BAM), dels BAM’s beføjelse til systematisk at kontrollere og ændre de pyrotekniske artiklers brugsanvisninger, før de måtte markedsføres på det tyske marked. Kommissionen mente, at disse krav udgjorde en hindring for den frie bevægelighed for varer (artikel 6, stk. 1, i direktiv 2007/23/EF).
Forbundsrepublikken Tyskland gjorde gældende, at direktivet kun regulerede den første tilgængeliggørelse på EU-markedet, og at de efterfølgende distributionstrin faldt ind under national markedsovervågningskompetence. De argumenterede desuden for, at anmeldelsesproceduren var en minimal, ikke-diskriminerende administrativ byrde, der tjente som forberedende foranstaltning til markedsovervågning og beskyttelse af liv og sundhed. De hævdede, at bemyndigede organer ikke kunne kontrollere alle nationale sprogkrav i brugsanvisninger ved CE-mærkningen, hvilket berettigede BAM’s kontrol- og ændringsbeføjelse.
Domstolen fastslog, at Forbundsrepublikken Tyskland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2007/23/EF ved at indføre de omtvistede supplerende krav.
Domstolen afviste Tysklands snævre fortolkning af begrebet »markedsføring« (artikel 2, nr. 2). Den præciserede, at direktivets hovedformål er at sikre fri bevægelighed for pyrotekniske artikler på hele det indre marked, når de opfylder kravene og er CE-mærkede. Når en vare lovligt er stillet til rådighed på en medlemsstats marked, skal den i princippet kunne cirkulere frit i hele EU uden yderligere hindringer eller formaliteter.
»Enhver anden fortolkning ville nemlig medføre, at hele den ved direktiv 2007/23 indførte ordning ville miste sit indhold...«
Domstolen fandt, at kravet om forudgående anmeldelse til BAM, som betingede adgangen til det tyske marked, udgjorde en hindring for den frie bevægelighed. Denne konklusion stod ved magt, selvom byrden blev anset for minimal, da selv ringe hindringer for indførsler er i strid med traktatens principper.
Proceduren kunne heller ikke forsvares som berettiget markedsovervågning (artikel 14, stk. 6), da:
BAM’s beføjelse til systematisk at kontrollere og ændre brugsanvisninger udgjorde en supplerende kontrol, der stred mod direktivet. Kontrol af anvisninger for sikker håndtering og anvendelse er en integreret del af overensstemmelsesvurderingen, som det bemyndigede organ allerede har attesteret i forbindelse med CE-mærkningen (Bilag I, nr. 3, litra h). En ny systematisk kontrol undergraver CE-mærkningens virkning.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Elenca Srl, en italiensk virksomhed, anfægtede et italiensk cirkulære, der krævede CE-mærkning for indvendige belægninger af skorstene og skorstensrør, også for produkter importeret fra andre EU-lande. Elenca importerede sådanne rør fra Ungarn, men kunne ikke opfylde kravet om CE-mærkning, da der ikke fandtes en harmoniseret standard for denne type produkter.
Consiglio di Stato forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om de nationale bestemmelser var forenelige med EU-retten, særligt direktiv 89/106/EØF om byggevarer og reglerne om frie varebevægelser (artikel 34-37 TEUF).
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Domstolen skulle tage stilling til, om de italienske regler var i overensstemmelse med EU-retten.

Sagen omhandler SC Capoda Import-Export SRL mod Registrul Auto Român (RAR) og Benone-Nicolae Bejan. Capoda markedsførte ...
Læs mere
Sagen omhandler fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) og bes...
Læs mereForslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven)