Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En klage blev indgivet mod en bygningssagkyndig for ikke at have anført en utilstrækkelig bæreevne i tagspærene i en tilstandsrapport. Klager mente, at dette forhold burde have været nævnt.
Sagen omhandler en ejendom, hvor der i år 2000 blev etableret valmtag. I den forbindelse blev de oprindelige gitterspær afsavet, hvilket resulterede i, at fire spær ved den vestlige valm fik utilstrækkelig bæreevne. Dette medførte en nedbøjning af tag og loft, som dog var skjult af en efterfølgende nedsænket loftkonstruktion i stuen.
Den bygningssagkyndige afviste klagen med henvisning til, at der var tale om en skjult konstruktion. Derudover var der i tilstandsrapporten taget forbehold for besigtigelse af det pågældende tagrum på grund af manglende gangbro. Ejerskifteforsikringen havde allerede accepteret at dække skaden med fradrag af selvrisiko.
En udpeget skønsmand konstaterede, at skaden var udbedret på tidspunktet for besigtigelsen. Baseret på fotodokumentation bekræftede skønsmanden, at der havde været en nedbøjning af tagkonstruktionen.
Skønsmanden konkluderede, at det ikke var muligt at fastslå, om den bygningssagkyndige havde begået fejl. Dette skyldtes, at:
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste klagen.
Nævnet lagde vægt på skønsmandens erklæring, hvoraf det fremgik, at det ikke kunne konkluderes, at den bygningssagkyndige havde handlet fejlbehæftet eller forsømmeligt. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at den bygningssagkyndige ikke havde haft mulighed for at opdage den underdimensionerede spærkonstruktion. Dette skyldtes, at konstruktionen var skjult af isolering, og at der i tilstandsrapporten var taget et gyldigt forbehold for inspektion af det pågældende tagrum grundet manglende adgang. Klager blev pålagt at betale sagens omkostninger.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Akademiraadet
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Et nyt studie viser, at ubeskyttet stål i hybride stål-træ-etagedæk er en varmeleder ved brand. Det kan give øget forkulning i samlingen mellem træ og stål. Intumescerende brandmaling kan dog forebygge skaden.
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klager over selskabets afvisning af dækning f...
Læs mereKlagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mere