Afslag på ny vejadgang på grund af trafiksikkerhed opretholdt af Vejdirektoratet

En borger klagede over Varde Kommunes afslag på at etablere en ny adgang fra sin ejendom til den offentlige vej, Bejsnapvej. Kommunen begrundede afslaget med hensynet til trafiksikkerheden, da Bejsnapvej er en trafikeret hovedfordelingsvej med en cykelsti, der også fungerer som skolevej.

Klagens hovedpunkter

Borgeren anførte i sin klage, at:

• En nabo på den modsatte side af vejen havde fået tilladelse til en lignende adgang.
• Den nye adgang var nødvendig for at kunne parkere en trailer og en ekstra bil på ejendommen, da husets placering besværliggjorde anden adgang.

Vejdirektoratets vurdering

Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse. Direktoratet lagde vægt på, at kommunen som vejmyndighed har ret til at meddele afslag på nye adgange ud fra en skønsmæssig vurdering af trafikale hensyn i henhold til Vejlovens § 49, stk. 1. Kommunens vurdering af, at en ny adgang ville forringe trafiksikkerheden for især cyklister og gående, blev anset for at være et sagligt hensyn.

Vedrørende klagerens argument om forskelsbehandling fandt Vejdirektoratet, at situationen for naboejendommen ikke var sammenlignelig, da denne adgang ikke krydsede en cykelsti. Derfor var lighedsprincippet ikke tilsidesat. Afgørelsen var desuden i overensstemmelse med forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. Forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Vejdirektoratet opretholder Varde Kommunes afgørelse af 26. maj 2020 om afslag på etablering af en ny adgang til Bejsnapvej.

Begrundelse for afgørelsen

Vejdirektoratet fandt, at Varde Kommunes afgørelse var truffet på et sagligt grundlag og inden for rammerne af loven.

• Lovgrundlag: Kommunens afslag var baseret på en skønsmæssig vurdering i henhold til Vejlovens § 49, stk. 1, som giver vejmyndigheden ret til at regulere etablering af nye adgange til offentlige veje.
• Trafiksikkerhed: Kommunens primære begrundelse var hensynet til trafiksikkerheden. Bejsnapvej er en trafikeret hovedfordelingsvej med en cykelsti, der fungerer som skolevej. En ny adgang ville øge risikoen for uheld, især for bløde trafikanter.
• Lighedsprincippet: Klagerens henvisning til en naboejendom blev afvist. Vejdirektoratet vurderede, at de to situationer ikke var sammenlignelige, da naboens adgang ikke krydser en cykelsti, og manøvrearealet er anderledes. Der var derfor ikke tale om usaglig forskelsbehandling.
• Forvaltningsretlige krav: Kommunens afgørelse levede op til kravene i Forvaltningslovens §§ 22 og 24 om begrundelse, da den indeholdt henvisning til retsregler og de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet.

Vejdirektoratet konkluderede, at kommunen havde foretaget en konkret og saglig afvejning af de trafikale hensyn over for ansøgerens private interesser og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.