Afgørelse om ekspropriation til kabellægning og fravigelse af gæsteprincippet

Sagen omhandler en tvist mellem flere lodsejere (Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger A/S og Sagsøger 4, samlet benævnt "Lodsejerne") og Energinet vedrørende ekspropriation af rettigheder til etablering af jordkabelanlæg til havmølleparken Kriegers Flak. Tvisten drejer sig primært om lovligheden af vilkår i de tinglyste deklarationer, der fraviger det såkaldte gæsteprincip.

Sagens Baggrund

I 2012 indgik den danske regering og Folketingets partier en aftale om energipolitikken 2012-2020, der bl.a. omfattede en udbygning af vindkraft. Som led heri blev Energinet pålagt at etablere landføringsanlæg til havmølleparken Kriegers Flak. Projektet involverede nedlæggelse af 220 kV og 400 kV kabler på private ejendomme, hvilket krævede tinglysning af servitutter (deklarationer) på de berørte arealer.

Energinet forsøgte at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, men da dette ikke lykkedes med alle, blev der gennemført ekspropriation i henhold til Elsikkerhedsloven § 27. Ekspropriationskommissionen afsagde kendelser, der pålagde ejendommene en deklaration, som bl.a. indeholdt en fravigelse af gæsteprincippet.

Tvisten om Gæsteprincippet

Gæsteprincippet er en udfyldende regel, der normalt indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal afholde omkostninger til flytning eller omlægning af ledninger, hvis dette er nødvendigt pga. arealejerens ændrede benyttelse. I de tinglyste deklarationer blev det præciseret, at jordkabelanlæggene ikke er "gæst" på ejendommen, og at Energinet ikke skal afholde omkostninger ved eventuelle flytninger, hvis flytningen sker som følge af ændret udnyttelse af deklarationsarealet.

Lodsejerne anførte, at denne fravigelse af gæsteprincippet var ulovlig, da den ikke var nødvendig for ekspropriationens formål, og at den pålagde dem en potentiel fremtidig økonomisk byrde uden fuld erstatning, hvilket de mente var i strid med Grundloven § 73 og proportionalitetsprincippet. De henviste også til, at fravigelsen var i strid med EMRK Tillægsprotokol 1 artikel 1 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02) art. 17.

Energinet gjorde gældende, at fravigelsen var lovlig og nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden og undgå store samfundsøkonomiske byrder ved vilkårlige flytninger. De anførte, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse ved ekspropriation, hvor der er betalt fuld erstatning, og at deklarationens vilkår blot præciserede den retstilstand, der allerede fulgte af ekspropriationen.

Landsrettens AfgørelseEnerginet blev frifundet for Lodsejernes subsidiære påstand. Landsretten afviste Lodsejernes principale og mere subsidiære påstande.#### Begrundelse for Afvisning af Principale og Mere Subsidiære PåstandeLandsretten fandt, at Lodsejernes principale påstand var for generelt formuleret til at kunne afgøre en konkret retstvist og derfor måtte afvises i henhold til Retsplejeloven § 349, stk. 1 og Retsplejeloven § 348, stk. 2, nr. 3. Den mere subsidiære påstand blev ligeledes afvist, da den var uklar, af ubestemt indhold og rækkevidde, og vedrørte hypotetiske, fremtidige forhold, som domstolene ikke kunne tage stilling til.#### Begrundelse for Subsidiær Påstand om GæsteprincippetParterne var enige om, at ekspropriationsbetingelserne for selve ledningsanlægget var opfyldt, men uenige om lovligheden af deklarationens vilkår om fravigelse af gæsteprincippet.Landsretten fastslog, at gæsteprincippet er en udfyldende regel, der kun finder anvendelse, hvor andet ikke følger af lov, aftale eller andre retsprincipper. Princippet gælder typisk, når en ledningsejer uden vederlag har fået tilladelse til at anbringe en ledning på fremmed ejendom. I sådanne tilfælde skal ledningsejeren som "gæst" afholde omkostninger til ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse.Landsretten fandt, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse i den foreliggende situation, hvor Lodsejerne ved ekspropriation med hjemmel i lov og mod fuldstændig erstatning er pålagt at stille deres arealer til rådighed for Energinets kabelføring og af sikkerhedsmæssige hensyn er pålagt rådighedsbegrænsninger.Deklarationens vilkår om Lodsejernes frafald af gæsteprincippet blev anset for at være en præcisering af den retstilstand, der allerede følger af, at rådighedsindskrænkningen er sket ved ekspropriation. Denne præcisering medfører ikke nye byrder eller tab af rettigheder for Lodsejerne, der ikke allerede følger af deklarationens bestemmelse om Energinets ret til at benytte arealerne med fuld tilstedeværelsesret. Vilkåret om frafald af gæsteprincippet blev derfor anset for at være uden selvstændig retlig betydning og dermed ikke ulovligt.Spørgsmålet om, hvorvidt Lodsejerne havde modtaget fuldstændig erstatning, herunder for usikkerhed vedrørende fremtidig anvendelse og udvikling af deklarationsarealerne, var ikke til prøvelse i denne sag.#### SagsomkostningerLodsejerne, herunder Landbrug og Fødevarer F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger A/S, blev dømt til at betale sagsomkostninger til Energinet. Landbrug og Fødevarer F.M.B.A. skulle betale 124.095,75 kr. for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger A/S. Sagsøger 4 og Sagsøger 2 skulle hver især betale 41.365,25 kr. til Energinet. Beløbene forrentes efter Renteloven § 8 a.