Delvis aktindsigt i vibrationsmålinger og rapporter vedrørende Odense Letbane

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede delvist Odense Letbanes afgørelse. Nævnet vurderede først, at oplysningerne var miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, da de vedrørte vibrationer, der påvirker miljøelementer.

Delvis udlevering af rapporten

Nævnet fandt, at de dele af rapporten (afsnit 6-7 og side 9-15), som indeholdt beskrivelser af måleudstyr, metoder og faktiske måleresultater i form af grafer, ikke kunne undtages. Nævnet vurderede, at disse objektive data ikke udgjorde en nærliggende fare for selskabets økonomiske interesser efter 1985-offentlighedsloven § 13, stk. 1, nr. 5. Derfor blev Odense Letbane pålagt at udlevere disse afsnit.

Stadfæstelse af afslag for vurderende dele

For så vidt angår rapportens afsnit 1-5, som indeholdt strategiske vurderinger og konklusioner om vibrationsdæmpende tiltag, stadfæstede nævnet afslaget. Nævnet lagde vægt på, at disse oplysninger var centrale for den igangværende voldgiftssag, og at beskyttelsen af det offentliges økonomiske interesser i denne sammenhæng vejede tungere end offentlighedens interesse i indsigt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet bemærkede desuden, at dette var i overensstemmelse med Miljøoplysningsdirektivet artikel 4, stk. 2, litra c, som også beskytter myndigheders stilling i voldgiftssager.

Oplysninger hos eksterne konsulenter

Vedrørende målinger foretaget af COWI, som ikke var overdraget til Odense Letbane, fastslog nævnet, at myndigheden ikke er forpligtet til at fremskaffe dokumenter, de ikke er i besiddelse af. Da COWI ikke blot opbevarede data på vegne af selskabet, men udførte en selvstændig analyseopgave, var disse rådata ikke omfattet af aktindsigtsretten efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1.

Nævnet har lagt vægt på, at de pågældende dele af rapporten alene indeholder beskrivelser af anvendt udstyr og lokationer... samt de konkrete resultater af målingerne... der efter nævnets opfattelse ikke kan svække Odense Letbanes position i voldgiftssagen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 9. marts 2021. Klager anførte, at VFS ikke kunne meddele afslag med henvisning til Offentlighedsloven § 27, nr. 4, da VFS ikke er en offentlig myndighed. Klager bestred også anvendelsen af Offentlighedsloven § 9, stk. 2, idet anmodningerne blot var gentagelser af ubesvarede henvendelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningsloven § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er underlagt offentlig kontrol som et 100 % kommunalt ejet selskab. Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholder miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 3, da de omhandler omkostnings- og ansvarsfordeling i forbindelse med Banedanmarks nedramning af pæle nær en vandledning, hvilket udgør foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1, Miljøoplysningsloven § 3, nr. 2, og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3.

MFKN bemærkede, at aktindsigt i miljøoplysninger som udgangspunkt behandles efter den dagældende 1985-offentlighedslov, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2. Den dagældende 1985-offentlighedslov indeholder ikke en ressourceregel svarende til Offentlighedsloven § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke kunne meddeles.

Nævnet gennemgik de undtagne dokumenter og fandt, at korrespondance mellem VFS's advokat og Banedanmark, samt VFS's egen korrespondance med Banedanmark, ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Offentlighedsloven § 10, stk. 1, nr. 4, da der ikke var tale om brevveksling mellem en myndighed og dennes sagkyndige. Korrespondance mellem VFS og selskabets advokat var dog som udgangspunkt omfattet af denne bestemmelse, da den indeholdt overvejelser om en potentiel retssag.

MFKN vurderede dog, at enkelte oplysninger i dokumenterne var faktuelle, f.eks. om en lednings dimension og placering af et vandværk, som skulle ekstraheres, jf. Offentlighedsloven § 11, stk. 1.

Endelig foretog MFKN en konkret afvejning af interesserne, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet fandt, at klagers og offentlighedens interesse i at få kendskab til de undtagne dokumenter vejede tungere end VFS's interesse i at afslå udlevering, da VFS ikke tilstrækkeligt havde redegjort for konkrete hensyn til selskabets retsstilling, der kunne begrunde et afslag. Hensynet til at undtage korrespondancen forekom mindre tungtvejende i lyset af indholdet af de øvrige udleverede dokumenter.