Forslag til Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Erhvervsstyrelsens Rolle og Bemyndigelse

Erhvervsstyrelsen får en central rolle som administrator og regulator af infrastrukturen.

• Drift og vedligehold (§ 3): Erhvervsstyrelsen varetager driften af centrale komponenter som Nemhandelsregisteret og kan fastsætte regler for brugen heraf, herunder krav til registrering.
• Fastsættelse af standarder (§ 4): Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte, hvilke nationale, europæiske og internationale standarder (f.eks. Peppol, OIOUBL) der skal anvendes i infrastrukturen. Dette sikrer, at infrastrukturen kan udvikles løbende i takt med den teknologiske udvikling. Styrelsen kan også fastsætte, at standarder er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk, for at sikre agilitet.

Forpligtelser for Brugere

Loven fastsætter forskellige forpligtelser for de parter, der anvender infrastrukturen:

• Offentlige organer (§ 5): De bliver forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur til e-handel og udveksling af elektroniske dokumenter, forudsat at infrastrukturen understøtter den pågældende funktion. De skal kunne sende og modtage dokumenter i overensstemmelse med de fastsatte standarder. Efter aftale med andre myndigheder kan Erhvervsstyrelsen også gøre det obligatorisk for dem at anvende infrastrukturen til lovpligtige indberetninger.

• Virksomheder (§ 6): Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvordan virksomheder skal anvende infrastrukturen, når de handler med eller indberetter til det offentlige. Loven i sig selv pålægger ikke virksomheder en pligt til at anvende infrastrukturen, men sådanne pligter kan følge af anden lovgivning (f.eks. bogføringsloven).

• Serviceleverandører (§ 7): Der indføres en række nye forpligtelser for serviceleverandører for at sikre en stabil og sikker infrastruktur:

  • Anvendelse af standarder: De er forpligtede til at anvende de standarder, som Erhvervsstyrelsen fastsætter.
  • Datahåndtering: Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om opbevaring og overdragelse af data, herunder en pligt til vederlagsfrit at overdrage data til en ny serviceleverandør, hvis en kunde ønsker at skifte.
  • Validering: Pligt til at udføre tekniske valideringer for at sikre, at data er i overensstemmelse med gældende standarder.
  • Kundeidentifikation: Pligt til at identificere og validere deres kunders identitet.
  • Dokumentation: Pligt til at kunne dokumentere, at de har beføjelse til at handle på en kundes vegne.

Tilsyn, Håndhævelse og Straf

For at sikre lovens overholdelse indføres nye mekanismer for tilsyn og sanktioner.

• Tilsyn (§ 8): Erhvervsstyrelsen fører et reaktivt tilsyn, typisk baseret på henvendelser eller klager. Alle omfattede parter har pligt til at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Styrelsen kan udstede påbud for at få bragt ulovlige forhold i orden.

• Indgreb mod misbrug (§ 9): Ved begrundet formodning om misbrug (f.eks. bedrageri, chikanøs adfærd eller tekniske angreb) kan Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning foretage nødvendige og forholdsmæssige tekniske indgreb. Dette kan inkludere midlertidigt at fratage en bruger adgangen til infrastrukturen.

• Klageadgang (§ 10): Erhvervsstyrelsens afgørelser kan påklages til en højere administrativ myndighed, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Skønsmæssige vurderinger kan ikke påklages.

• Straf (§ 11): Der indføres bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  • Overtræder offentlige organers pligt til at anvende infrastrukturen.
  • Som serviceleverandør undlader at anvende de fastsatte standarder.
  • Undlader at udlevere oplysninger til brug for tilsynet. Både fysiske og juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Den gælder ikke for Færøerne og Grønland.

• Digitalt bogføringssystem: En digital service eller software til registrering af transaktioner og opbevaring af bilag, hvor data eller en sikkerhedskopi opbevares hos en ekstern part.
• Udbyder af et digitalt bogføringssystem: En virksomhed, der markedsfører et sådant system på ensartede vilkår i Danmark.
• E-faktura: En faktura i et struktureret, elektronisk format, der muliggør automatisk behandling.

Krav om Digital Bogføring

Et centralt element i loven er indførelsen af obligatorisk digital bogføring.

Virksomheder omfattet af kravet (§ 16):

• Virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven (f.eks. A/S og ApS).
• Andre virksomheder (f.eks. enkeltmandsvirksomheder), hvis nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år.

Disse virksomheder skal registrere transaktioner og opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem.

Krav til systemerne (§ 15): Et digitalt bogføringssystem skal som minimum:

• Understøtte løbende registrering og betryggende opbevaring af bilag og posteringer i 5 år.
• Leve op til anerkendte standarder for IT-sikkerhed, inklusiv brugerstyring og automatisk sikkerhedskopiering.
• Understøtte automatisering, herunder afsendelse og modtagelse af e-fakturaer og mulighed for at anvende en offentlig standardkontoplan.

Virksomheder kan enten vælge et registreret system, hvor udbyderen har ansvaret for systemets lovlighed, eller et ikke-registreret system (f.eks. et specialudviklet), hvor virksomheden selv bærer ansvaret for, at det opfylder lovens krav.

Regulering af Udbydere af Bogføringssystemer

Loven indfører en ny regulering rettet mod udbydere af standardiserede digitale bogføringssystemer.

• Anmeldelses- og registreringspligt (§ 19, § 20): Udbydere skal anmelde deres systemer til Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer, at de lever op til lovens krav, før de registreres i en offentlig fortegnelse.
• Løbende ansvar: Udbyderen er ansvarlig for, at systemet løbende overholder kravene, også efter opdateringer.
• Adgang for myndigheder (§ 19, stk. 2): Udbydere skal kunne stille en virksomheds regnskabsmateriale til rådighed for myndigheder, kurator m.v., hvis virksomheden f.eks. er gået konkurs eller ikke er kontaktbar.

Generelle Bogføringskrav

Loven viderefører og præciserer de grundlæggende bogføringspligter:

• Registrering (§ 7): Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt.
• Transaktionsspor og Kontrolspor (§ 8, § 9): Der skal sikres en klar sammenhæng (transaktionsspor) mellem registreringer og det endelige regnskab. Alle registreringer skal kunne dokumenteres med bilag (kontrolspor).
• Opbevaring (§ 12): Alt regnskabsmateriale skal opbevares betryggende i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
• Procedurebeskrivelse (§ 6): Virksomheder omfattet af kravet om digital bogføring skal udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsprocedurer, herunder ansvarsfordeling.

Styrket Kontrol og Skærpede Sanktioner

For at bekæmpe svindel styrkes Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser markant.

• Risikobaseret kontrol (§ 23, § 24): Kontrollen målrettes især virksomheder, der har fravalgt revision, nystartede virksomheder, og virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer.
• Reaktionsmuligheder (§ 26, § 27): Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud om at rette fejl, forbyde markedsføring af et ulovligt system og påbyde en virksomhed at skifte til et registreret system.
• Sanktioner: Ved grove eller gentagne overtrædelser kan der idømmes skærpede bøder (§ 33). I yderste konsekvens kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed (§ 28) eller slette et system fra den offentlige fortegnelse (§ 29).

Væsentlige Ændringer i Årsregnskabsloven

Lovforslaget indeholder en række vigtige ændringer i årsregnskabsloven (§ 36) for at styrke kontrollen og begrænse muligheden for at fravælge revision.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i flere faser (§ 34):

• 1. juli 2022: De generelle dele af den nye bogføringslov træder i kraft, og den gamle lov ophæves.
• Fremtidig ikrafttrædelse: De centrale bestemmelser om krav til digitale bogføringssystemer (§ 15), pligten til at anvende dem (§ 16) og reguleringen af udbydere (§ 19, § 20) træder i kraft på et senere tidspunkt, som fastsættes af erhvervsministeren. Det forventes at ske trinvist:
  • Fra 1. januar 2024: For regnskabspligtige virksomheder (regnskabsklasse B, C og D).
  • Fra 1. januar 2026: For øvrige omfattede virksomheder (regnskabsklasse A med omsætning > 300.000 kr.).

Andre høringer

Klage over Energitilsynets indtægtsrammeudmelding for Vores Elnet A/S (2005-2015)