Europæisk Arrestordre: Ret til at blive hørt ved samtykke til udvidet retsforfølgning eller videreovergivelse (Artikel 27(4) og 28(3))

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) behandlede i disse forenede sager, indgivet under en præjudiciel hasteprocedure (PPU) af Rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene), spørgsmålet om, hvorvidt en person, der er overgivet i henhold til en europæisk arrestordre (EAW), har ret til at blive hørt af den oprindeligt fuldbyrdende judicielle myndighed, når denne myndighed skal tage stilling til en anmodning om samtykke til yderligere retsforfølgning eller videreovergivelse til en tredje medlemsstat.

Sagerne vedrørte to frihedsberøvede personer: HM, overgivet til Ungarn, som anmodede om samtykke til at retsforfølge ham for andre lovovertrædelser (artikel 27, stk. 4, i Rammeafgørelse 2002/584); og TZ, overgivet til Belgien, hvorfra der blev anmodet om samtykke til videreovergivelse til Tyskland (artikel 28, stk. 3).

Det Centrale Dilemma

Selvom EAW-rammeafgørelsen ikke udtrykkeligt fastsætter en høringsret for den overgivne person i disse efterfølgende samtykkeprocedurer, er personerne i disse sager fængslet i den udstedende medlemsstat (Ungarn/Belgien), mens afgørelsen om samtykke skal træffes af den oprindeligt fuldbyrdende myndighed (Nederlandene). De præjudicielle spørgsmål drejede sig derfor om, hvordan retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, jf. chartrets artikel 47, sikres under disse omstændigheder, særligt i lyset af de stramme tidsfrister, der gælder for samtykkeafgørelser.

Argumentationen fokuserede på balancen mellem det grundlæggende princip om gensidig tillid og gensidig anerkendelse, som kræver hurtighed og effektivitet i samarbejdet, og sikringen af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til at blive hørt, i procedurer, der kan få betydelige konsekvenser for frihedsberøvelsen.

Domstolen fastslog, at en overgivet person har ret til at blive hørt af den fuldbyrdende judicielle myndighed, når denne behandler en anmodning om samtykke til enten udvidelse af retsforfølgningen (artikel 27, stk. 4) eller videreovergivelse (artikel 28, stk. 3).

Krav til Høringens Gennemførelse

Domstolen præciserede, hvordan denne ret til at blive hørt skal udøves i praksis under hensyntagen til princippet om gensidig tillid og den korte frist på 30 dage for at træffe samtykkeafgørelsen:

• Høringssted: Høringen kan finde sted i den udstedende medlemsstat, hvor den overgivne person befinder sig, uden direkte deltagelse af den fuldbyrdende judicielle myndighed.
• Effektivitet: Den udstedende stats judicielle myndigheder skal sikre, at den pågældendes ret til at blive hørt udøves på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
• Hvis den overgivne persons synspunkt føres til protokol i den udstedende stat og fremsendes til den fuldbyrdende myndighed, skal høringen principielt anses for overholdt, i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid.