Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 236
Dato
26. maj 2021
Vedtaget
4. juni 2021
Ikraft
9. juni 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Dette lovforslag har til formål midlertidigt at lovliggøre en hidtidig administrativ praksis for tildeling af specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på videregående uddannelser. Dette gøres for at sikre, at studerende med funktionsnedsættelser kan fortsætte med at modtage den nødvendige støtte, mens der findes en varig løsning.
Det er blevet konstateret, at administrationen af SPS-ordningen, som varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), ikke har været i overensstemmelse med gældende lovgivning. Konkret har styrelsen i sin praksis ikke foretaget central kontrol af, om de studerende overholdt lovens krav til:
En øjeblikkelig omlægning til en streng håndhævelse af loven ville medføre, at en række studerende ville miste deres støtte, hvilket i yderste konsekvens kunne forhindre dem i at gennemføre deres uddannelse.
For at afbøde de negative konsekvenser for de studerende, foreslås en ændring i SPS-loven:
Lovforslaget har to primære konsekvenser for de berørte studerende:

På ungdomsuddannelserne får flere elever særlig støtte blandt andet på grund af udfordringer knyttet til ADHD, autisme, angst og depression. Der kan være grund til at ændre rammerne, så ungdomsuddannelserne bedre kan rumme elever med særlige behov.


Lovforslaget har til formål at ændre loven om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser for at sikre, at uddannelsessøgende med funktionsnedsættelser kan gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med andre. Dette opnås primært ved at fjerne en række tidsmæssige begrænsninger for tildeling af støtte og ved at udvide ordningens dækningsområde.
Lovforslagets mest centrale ændring er ophævelsen af de hidtidige regler om tidsbegrænsning for SPS. Konkret ophæves lovens kapitel 5 og 6, hvilket indebærer følgende:
Alt for mange unge og voksne med handicap står uden for job og uddannelse. Det vil regeringen ændre på med en handicappolitisk handleplan, der samlet set går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Målet er, at 15.000 flere personer med handicap er en del af arbejdsmarkedet inden 2030.
Udbetaling af statens uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabat og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) overdrages til ATP.
Konsekvensen er, at uddannelsessøgende fremover vil være berettiget til SPS i hele den periode, de er indskrevet på og aktivt gennemgår en støtteberettigende uddannelse. Det understreges dog, at den enkelte uddannelsessøgende fortsat skal opfylde de krav om studieaktivitet, som den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter i sine egne regler.
Lovforslaget udvider SPS-ordningen til også at omfatte deltagere på adgangskurser til visse videregående uddannelser. Disse kurser er på ungdomsuddannelsesniveau, men udbydes på videregående uddannelsesinstitutioner. Udvidelsen er en udmøntning af en politisk aftale fra 2018 og skal sikre, at deltagere på nye adgangskurser, f.eks. til markedsføringsøkonom og ingeniøruddannelser, også kan modtage SPS.
Uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, præcis hvilke adgangskurser der bliver omfattet af ordningen.
Som en konsekvens af udvidelsen til adgangskurser foretages en række tekniske justeringer i loven:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Lovændringen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Høringen omfatter en pakke af nye administrative forskrifter, der skal implementere og understøtte to nylige ændringer a...
Læs mereLovforslaget har til formål at skabe fuld ligestilling mellem kønnene i SU-systemet i forbindelse med fødsel og adoption...
Læs mere
Afslag på forlænget forberedelsestid til mundtlig eksamen for studerende med ADHD var i strid med forskelsbehandlingsloven