Regional afgift på store detailhandelscentre i Asturien: Forenelighed med etableringsfrihed og selektivitetsprincippet i statsstøttereglerne

Den Spanske Højesteret (Tribunal Supremo) forelagde præjudicielle spørgsmål vedrørende lovligheden af en regional afgift i den selvstyrende region Asturien (Spanien), der pålægges store detailhandelscentre. Sagen blev rejst af Asociación Nacional de Grandes Empresas de Distribución (ANGED), en national sammenslutning af store distributionsvirksomheder, som anfægtede afgiftens forenelighed med EU-retten over for de regionale myndigheder.

Afgiften pålægges detailhandelscentre med et offentligt udstillings- og salgsareal på 4000 m² eller derover. Den officielle begrundelse for afgiften er at kompensere for de negative indvirkninger, som disse centre har på landområdet og miljøet, samt at finansiere relaterede miljøprogrammer og infrastrukturforbedringer.

ANGED hævdede, at afgiften stred mod EU-retten på to primære områder: den frie bevægelighed (etableringsfriheden) og statsstøttereglerne.

Centrale Spørgsmål

De præjudicielle spørgsmål vedrørte konkret:

• Hvorvidt afgiften var i strid med artikel 49 og 54 TEUF (etableringsfriheden), især da afgrænsningen på 4000 m² og visse specifikke fritagelser potentielt kunne udgøre skjult forskelsbehandling.
• Hvorvidt fritagelsen for mindre detailhandelscentre (under 4000 m²) og for visse specialiserede, men store centre (under 10.000 m², der sælger f.eks. biler eller byggematerialer) udgjorde en selektiv fordel, og dermed ulovlig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

Domstolen fastslog, at den regionale afgift på store detailhandelscentre i Asturien, som struktureret, ikke var i strid med etableringsfriheden (Art. 49 og 54 TEUF) eller statsstøttereglerne (Art. 107, stk. 1, TEUF).

Vurdering af Etableringsfriheden

Domstolen fandt, at der ikke forelå en overtrædelse af etableringsfriheden:

• Afgiften er ikke direkte diskriminerende, da den anvender et objektivt kriterium (salgsareal), uafhængigt af selskabets hjemsted.
• ANGED havde ikke godtgjort, at kriteriet i praksis i de fleste tilfælde var til skade for selskaber fra andre medlemsstater, hvilket er en nødvendig betingelse for at fastslå indirekte forskelsbehandling.

Vurdering af Statsstøtte og Selektivitet

Domstolen konkluderede, at fritagelserne i afgiftsordningen potentielt var berettigede i forhold til afgiftens formål:

• Fritagelse for centre under 4000 m²: Dette kriterium er foreneligt med afgiftens formål (miljøbeskyttelse og fysisk planlægning). Domstolen anerkendte, at de miljømæssige virkninger og de genererede trafikstrømme i høj grad afhænger af centerets størrelse. Virksomheder under tærsklen befinder sig derfor ikke i en sammenlignelig situation med de store centre, og fritagelsen udgør ikke en selektiv fordel.