Ændring af fiskeriloven: Nye vilkår for erhvervs- og bierhvervsfiskere, indberetningspligt for fritidsfiskere og skærpet kontrol

Reel tilknytning til dansk fiskerihavn kan opfyldes på én af følgende tre måder:

• At fiskeriet drives fra et fast forretningssted i Danmark.
• At mindst 50% af fangsterne (opgjort i antal, vægt eller værdi) landes i danske havne.
• At mindst 50% af fangstrejserne udgår fra en dansk havn.

Den såkaldte i-land-regel, hvor indtægt fra planlægning af fiskeriet fra land kan medregnes, videreføres for opretholdelse af A-status.

Udvidet adgang til dispensation

Dispensationsmulighederne fra registreringskravene udvides markant. Udover de eksisterende sociale og helbredsmæssige hensyn kan ministeren nu give dispensation i op til 3 år i tilfælde af:

• Økonomiske forhold: F.eks. hvis fiskeriet drives med underskud trods en aktiv arbejdsindsats.
• Havari: Hvis fartøjet er ude af drift i en længere periode.
• Biologiske eller markedsmæssige forhold: F.eks. ved kollaps i fiskebestande, store prisfald eller internationale handelskonflikter.

Forenkling af regler for bierhvervsfiskere

Reglerne for bierhvervsfiskere moderniseres og forenkles.

1. Inden for de seneste 5 år har været registreret som erhvervsfisker.
2. Får tilladelse fra Bierhvervsfiskernævnet. | | Medhjælp ombord | Forbud mod lønnet og ulønnet medhjælp til selve fiskeriet. | Det bliver generelt tilladt at anvende medhjælp ombord. |

Ændringer for erhvervsfiskerselskaber

For at øge fleksibiliteten i selskabskonstruktioner ændres reglerne for ejerskab. Kravet om, at mindst 2/3 af et erhvervsfiskerselskab skal ejes af A-status fiskere, kan nu opfyldes ved en kombination af ejerskab fra:

• Fysiske personer med A-status.
• Selskaber, der er 100% ejet af personer med A-status.

Indberetningspligt for fritidsfiskere (Spøgelsesnet)

For at bekæmpe tabte fiskeredskaber, såkaldte spøgelsesnet, får ministeren bemyndigelse til at indføre regler, der forpligter fritidsfiskere til at indberette tab af redskaber (f.eks. garn og ruser) inden for 24 timer. Dette bringer reglerne på linje med dem, der gælder for erhvervsfiskere, og skal skabe et bedre datagrundlag for bjærgning.

Styrket fiskerikontrol og digitalisering

• Kontrolpunkter til søs: Der indføres en ny § 124 a, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om kontrolpunkter til søs. Dette skal gøre det muligt for Fiskerikontrollen at indkalde fartøjer til inspektion på en bestemt position for at styrke kontrollen med f.eks. misrapportering af fangster mellem forskellige farvande. Kontrollen skal ske med mindst mulig gene for fiskeriet.
• Digital kommunikation: Ministeren får bemyndigelse til at kræve, at kommunikation om ejerskab af kvoteandele (herunder de såkaldte B-kvoter baseret på økonomiske mellemværender) skal foregå digitalt.

Andre ændringer

• Lystfiskertegn: Fritagelsen for lystfiskertegn ændres fra at gælde personer med "ret til at oppebære folkepension" til personer, der har "nået folkepensionsalderen". Dette sker for at sikre ligebehandling af EU/EØS-borgere.
• Nedgarnsfiskeri: Det præciseres i lovteksten, at forbuddet mod nedgarn gælder i en afstand af 100 meter og derunder fra lavvandslinjen, hvilket svarer til gældende praksis.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Styrkede regler for kvoteejerskab og -kontrol

Bekendtgørelsen indfører klarere regler for, hvad der sker, når et fartøj slettes fra registret, eller når kvoteandele inddrages på grund af overtrædelser af reglerne, f.eks. overskridelse af kvotekoncentrationslofterne.

• Inddragelse af kvoter: Inddragne kvoteandele vil blive tilknyttet en statslig registreringsenhed, og de tilhørende årsmængder vil blive overført til Fiskereserven.
• Kvotekoncentration: Inddragne kvoter vil fremover tælle med i opgørelsen af en fisker eller et selskabs samlede kvotebeholdning. Dette skal forhindre omgåelse af reglerne om kvotekoncentration.

Andre væsentlige områder

Udkastet regulerer en bred vifte af aspekter inden for erhvervsfiskeriet:

• Definitioner: Præciserer centrale begreber som FKA (fartøjskvoteandele) og IOK (individuelle overdragelige kvoteandele).
• Tilladelser: Fastlægger krav for at opnå tilladelse til specifikke fiskerier, f.eks. industrifiskeri og fiskeri i særlige områder.
• Særordninger: Opdaterer reglerne for kystfiskerordningen, MAF-fartøjer (mindre aktive fartøjer) og ordninger for yngre fiskere, herunder "Låne-FKA/IOK" og "Generationsskiftesild".
• Tekniske krav: Indeholder detaljerede bestemmelser om redskabers udformning, elektronisk logbogsføring, meldinger om ankomst og losning samt regler for parfiskeri.

Samlet set sigter bekendtgørelsen mod at skabe en mere robust, gennemsigtig og administrativt enklere ramme for dansk erhvervsfiskeri. Selvom ændringerne primært er af teknisk og administrativ karakter, kan genberegningen medføre mindre justeringer i de enkelte fiskeres tildelte kvoter.