Klage over CO2-kvotetildeling og vilkår i overvågningsplan for Grenaa Kraftvarmeværk

Energiklagenævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

Vilkåret om oxidationsfaktor ophæves

Energiklagenævnet gav Elsam Kraft A/S medhold i klagen over vilkåret i overvågningsplanen. Nævnet fandt, at det ikke kunne udledes af Europa-kommissionens beslutning nr. 156, at både de tilgrundliggende data og selve beregningen af oxidationsfaktoren skulle foretages på et akkrediteret laboratorium.

• Retningslinjerne åbner for, at enten de tilgrundliggende data eller selve faktoren bestemmes på et akkrediteret laboratorium.
• Da Elsam Kraft A/S allerede fik de nødvendige data (analyse af aske) bestemt på et akkrediteret laboratorium, var der ikke grundlag for at kræve, at den efterfølgende beregning også skulle ske på et sådant laboratorium.
• Nævnet vurderede, at kravet ikke var omkostningseffektivt og ophævede derfor vilkåret.

Klagen over kvotetildeling afvises

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen over beregningsgrundlaget for CO2-kvoterne på grund af manglende kompetence.

• Nævnet henviste til den klare begrænsning i klageadgangen i Kvotelovens § 34, stk. 3. Denne bestemmelse tillader kun klager over afgørelser vedrørende "datagrundlaget" efter Kvotelovens § 16, stk. 6.
• Nævnet fortolkede begrebet "datagrundlaget" som det rent talmæssige grundlag for beregningerne. Da der var enighed mellem parterne om de faktiske tal (f.eks. mængden af tilført varme og virkningsgraden), var der ikke tale om en tvist om datagrundlaget.
• Uenigheden drejede sig i stedet om den juridiske fortolkning og anvendelse af disse data, herunder pro rata-princippet. En sådan prøvelse lå uden for nævnets kompetence.
• På denne baggrund blev denne del af klagen afvist.

Grundlag for CO2-kvotetildeling

Klagen vedrørte også Energistyrelsens beregning af CO2-kvoter til Grenaa Kraftvarmeværk. Grenaa Kraftvarmeværk modtog hedtvand fra Grenaa Forbrænding, og Energistyrelsen indregnede dette som affaldsvarme i pro rata-beregningen af den fossile elproduktion, jf. CO2-kvoteloven § 2, pkt. 7. Energistyrelsen indregnede brændselsforbruget med affaldsforbrændingsanlæggets virkningsgrad og tildelte ikke kvoter for den del af produktionen, der kunne henføres til den modtagne affaldsvarme. Elsam Kraft A/S mente, at den modtagne varme skulle medtages med sin pålydende værdi, hvis den overhovedet skulle indregnes.

Energistyrelsens kompetenceindsigelse

Energistyrelsen gjorde gældende, at Energiklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om det tildelte antal kvoter, jf. CO2-kvoteloven § 34, stk. 3. Styrelsen anførte, at der ikke var tvist om det talmæssige datagrundlag, men derimod om fortolkningen af, hvordan data skulle behandles. Elsam Kraft A/S fastholdt, at Energistyrelsens afgørelse om kvotegrundlaget var en afgørelse efter CO2-kvoteloven § 16, stk. 6, og derfor kunne påklages til nævnet.