Dom om forsøg på hjemmerøveri – spørgsmål om personlig relation mellem gerningsmand og offer

Anklagemyndigheden påstod skærpelse og fastholdt, at alle betingelser for at anse forholdet som et "egentligt hjemmerøveri" var opfyldt, og at landsrettens henførelse under Straffeloven § 288, stk. 2 var korrekt. De fremhævede:

• Ingen personlig relation: De argumenterede for, at kontakten mellem Forurettede og Tiltalte 2 var kort, sporadisk og overfladisk, udelukkende med det formål at indgå en prostitutionsaftale. En sådan forbindelse, der udspringer af handel med tjenesteydelser, anses ikke for en personlig relation i modsætning til en privat eller venskabelig sammenhæng.
• Motiv: De fastholdt, at motivet var en formodning om værdier i Forurettedes hjem i form af penge til den seksuelle ydelse og eventuelt andre effekter.
• Indtrængning: De understregede, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 forsøgte at trænge ind i Forurettedes private hjem, selvom de vidste, at han var hjemme. Det var uden betydning, at Tiltalte 2 forinden var blevet lukket ind.
• Straffastsættelse: De gjorde gældende, at straffen for et forsøg på egentligt hjemmerøveri for en person over 18 år, der ikke tidligere er straffet af betydning, som udgangspunkt bør udmåles til omkring fængsel i 3 år og 6 måneder. De påpegede, at begge tiltalte var tidligere straffet af betydning for sagen, og at de forsøgte at udøve grov vold, hvilket blev forhindret af Forurettedes modstand.

Forurettedes Påstand om Godtgørelse

Forurettede nedlagde påstand om, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 solidarisk skulle betale 25.000 kr. i godtgørelse, subsidiært et mindre beløb, med renter fra den 10. juni 2021. Han anførte, at han havde krav på godtgørelse i henhold til den dagældende Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, nu stk. 4, uanset om forholdet henførtes under Straffeloven § 288, stk. 1 eller 2. Han fremhævede, at han under overfaldet blev angrebet af maskerede tiltalte med våben og efterfølgende havde haft det psykisk hårdt og måttet holde fridage.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at forholdet udgjorde et forsøg på et "egentligt hjemmerøveri" omfattet af Straffeloven § 288, stk. 2.

Straffastsættelse

Straffen for både Tiltalte 3 og Tiltalte 1 blev fastsat til fængsel i 3 år og 9 måneder, hvilket Højesteret tiltrådte.

Godtgørelse til Forurettede

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilkende Forurettede godtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 4.

Sagsomkostninger

Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skal solidarisk betale sagens omkostninger for Højesteret, dog skal de hver især betale salæret til deres beskikkede forsvarer.

Tiltalte 3 og Tiltalte 1 har fortsat været fængslet under anken.

T2 gik først ind i lejligheden. Herefter forsøgte T1 og T3, maskerede og bevæbnet med en kødhammer og en hardballpistol, at trænge ind, mens de råbte, at det var et røveri. T1 slog ud med hammeren, og T3 affyrede skud med hardballpistolen, men F gjorde modstand, fravristede hammeren og slog T1, hvorefter T1 og T3 flygtede. Ingen blev fysisk skadet af våbnene.

Parternes Hovedargumenter

Anklagemyndigheden påstod strafskærpelse i Landsretten og Højesteret, idet de fastholdt, at der var tale om et egentligt hjemmerøveri omfattet af den skærpede strafferamme i Straffeloven § 288, stk. 2. De argumenterede for, at den anonyme, sporadiske kontakt via datingplatforme udelukkende med henblik på prostitution ikke udgjorde en 'forudgående personlig relation'. Motivet var en formodning om værdier (kontanter) i F’s hjem.

De tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. De hævdede, at kontakten mellem T2 og F over sociale medier, herunder udveksling af billeder og aftale om sex, udgjorde en 'personlig relation'. Hvis der var en personlig relation, kunne forholdet ikke henføres under § 288, stk. 2, men alene den mildere § 288, stk. 1, nr. 1. Forsvaret argumenterede endvidere for, at T2 blev lukket frivilligt ind, og at F ikke havde særligt store værdier, hvilket talte imod karakteren af et egentligt hjemmerøveri.