Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - rimelig tilpasning - parts- og vidneforklaringer

Forældrene anførte, at udskrivningen skete i affekt som reaktion på deres klage over mobning, og at skolen handlede i strid med reglerne ved ikke at inddrage barnet eller give en saglig begrundelse. De pegede desuden på, at skolen slettede alt materiale om eleven efter udskrivningen, hvilket vanskeliggjorde dokumentationen af forløbet. Skolen fastholdt derimod, at udskrivningen var kulminationen på en lang proces, hvor det stod klart, at elevens behov bedst kunne varetages i et specialtilbud.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at sagens afklaring kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved nævnet.

Nævnet slog indledningsvist fast, at klageren har et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Dette baseres på diagnoserne ADHD og atypisk autisme sammenholdt med det dokumenterede behov for særlig støtte og tilpasning i skolegangen.

Nævnets vurdering og begrundelse

• Uenighed om fakta: Der er betydelig tvivl og modstridende forklaringer om de faktiske omstændigheder vedrørende udskrivningen. Klageren mener, at udskrivningen var udtryk for forskelsbehandling og en reaktion på kritik af undervisningsmiljøet, mens skolen anfører faglige og pædagogiske begrænsninger som årsag.
• Bevisførelse: Nævnet vurderer, at spørgsmålet om, hvorvidt udskrivningen udgjorde ulovlig forskelsbehandling eller manglende rimelig tilpasning efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 9a, ikke kan afgøres alene på det skriftlige grundlag.
• Konklusion: Da afgørelsen kræver bevisførelse i form af mundtlige forklaringer, afvises sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Eventuel videre prøvelse skal ske ved domstolene.

Nævnet tog ikke stilling til selve godtgørelseskravet, da sagen blev afvist af processuelle årsager.

Forsøg på mægling og opsigelse af samarbejdet

Skoleledelsen indkaldte til et møde for at drøfte samarbejdet og elevens sociale adfærd. Mødet blev dog afbrudt af skolelederen, da det kom frem, at klager optog samtalen på sin mobiltelefon uden forudgående aftale. Umiddelbart efter det afbrudte møde modtog klager et anbefalet brev, hvori skolen meddelte, at samarbejdet med hjemmet ophørte med øjeblikkelig virkning, og at sønnen som konsekvens heraf var udskrevet af skolen.

Parternes argumenter og påstande

Skolen fastholdt, at deres interne undersøgelser ikke kunne bekræfte de racistiske udtalelser, og at det primært var klagers metode og tone, der førte til beslutningen om at afbryde samarbejdet.