Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En køber af en ejerlejlighed klagede over, at ejendomsmægleren havde formidlet salget med et ugyldigt energimærke. Købsaftalen blev indgået den 18. februar 2020.
Klageren anførte, at det udleverede energimærke var ugyldigt, da bygningen på tidspunktet for rapportens udarbejdelse i 2012 havde status som værksted. Dette blev senere bekræftet af kommunen og Energistyrelsen, som undtog klager fra kravet om energimærkning ved et senere salgsforsøg. Klageren mente, at ejendomsmægleren burde have reageret på, at energimærket var udstedt på en anden adresse end den solgte lejligheds moderejendom og dækkede et samlet areal for to forskellige adresser, hvilket virkede som et forsøg på at omgå reglerne.
Den indklagede ejendomsmægler og ejendomsformidlingsvirksomhed afviste klagen. De forklarede, at de havde udleveret det energimærke, der var officielt registreret på moderejendommens adresse på boligejer.dk. De havde kontrolleret, at energimærkets oplysninger om bygningsareal stemte overens med BBR-ejermeddelelsen. Indklagede fastholdt, at det ligger uden for en ejendomsmæglers kompetencer at vurdere den tekniske gyldighed af en energikonsulents rapport og afviste at have handlet i strid med Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24 og Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 25.
Disciplinærnævnet fandt, at ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik.
Nævnet lagde til grund, at en ejendomsmægler som udgangspunkt må have tillid til, at et energimærke udarbejdet af en energikonsulent er korrekt. Det kan ikke forventes, at en mægler har specialviden til at vurdere den tekniske gyldighed af mærket.
Nævnet fandt dog, at der var flere forhold, som burde have skærpet ejendomsmæglerens opmærksomhed:
Disse uoverensstemmelser burde have fået ejendomsmægleren til at gøre både køber og sælger opmærksomme på usikkerheden og eventuelt tage et forbehold i købsaftalen. Ved at undlade dette handlede ejendomsmægleren i strid med god ejendomsmæglerskik.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Ankenævnet på Energiområdet
Forbrugerombudsmanden
Sagen omhandler en klage fra en energikonsulent over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse af 25. maj 2005. Klageren blev pålagt at berigtige en energimærkerapport og fik tildelt en advarsel for en væsentlig fejl i rapporten.
Energikonsulenten havde energimærket en ejendom den 22. oktober 2002, hvor ydermurene blev registreret som "30 cm hulmur isoleret". Dette medførte, at der ikke blev anbefalet efterisolering i form af hulmursisolering. En efterfølgende klage fra ejendommens advokat, baseret på en vinduesudskiftning, afslørede, at ydermurene ikke var hulmursisolerede.
Energikonsulenten anførte, at der ikke var udfyldt en ejermeddelelse eller anden dokumentation. Konsulenten hævdede, at udtrykket "30 cm hulmur isoleret" kunne dække over, at konstruktionen havde en reduceret U-værdi på grund af materialer som molersten, og ikke nødvendigvis betød, at selve hulrummet var isoleret. Klageren mente desuden, at Registreringsudvalgets afgørelse var baseret på et forkert grundlag vedrørende vægten af sælgeroplysninger. Klageren henviste til "Håndbog for Energikonsulenter", som angiver, at oplysninger "bør" kontrolleres, ikke "skal", og til mundtlige instrukser om, at sælgeroplysninger kan tillægges værdi, hvis de ikke strider mod normal byggeskik og sælgeren virker troværdig.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Forbrugerombudsmanden politianmelder elselskabet Energi+ for at vildlede forbrugere med et skjult månedligt gebyr på 33,34 kroner.
Registreringsudvalget fastholdt, at energikonsulentens registrering af ydermuren som isoleret var en faktuel fejl, da en besigtigelse viste, at der var tale om uisoleret hulmur. Udvalget påpegede, at energikonsulenten har ansvaret for at registrere bygningsdele korrekt og sandsynliggøre rigtigheden af sin registrering. Selvom visuel bedømmelse er primær, kan udvidede (destruktive) undersøgelser være nødvendige, og der bør tages forbehold, hvis rekvirenten ikke ønsker sådanne undersøgelser. Udvalget fremhævede, at der ikke forelå et underskrevet ejeroplysningsskema, hvilket ifølge Håndbog for Energikonsulenter kapitel 2.2, side 4 af 6 betød, at ejeroplysninger ikke kunne anvendes som grundlag for registreringen. Desuden burde energikonsulenten have foretaget boreprøver i ydervægge i ejendomme opført før Bygningsreglement 1977 (BR77), som det fremgår af Energikonsulent nyt 3/00. Fejlen i registreringen og den manglende anbefaling af hulmursisolering blev anset for en væsentlig forsømmelse, da hulmursisolering er en rentabel energibesparende foranstaltning.
Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 1, som giver klageadgang over faglige og kvalitetsmæssige forhold. Registreringsudvalget kan pålægge berigtigelse af fejl og mangler i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 2 og inddrage godkendelsen af en energikonsulent i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 3. Energikonsulenter skal desuden følge retningslinjer fra Energistyrelsen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 26, stk. 1, nr. 1.
Sagen omhandler en klage fra en energikonsulent over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørels...
Læs mereEn energikonsulent klagede over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse af 8. juli 2005, so...
Læs mere