Tvist om fortolkning af beskæftigelseskrav i lønsikring efter kortvarig ledighed

Sagen vedrører en tvist om fortolkningen af beskæftigelseskravet i en lønsikringsforsikring. En forsikringstager fik afslag på dækning ved arbejdsløshed, da forsikringsselskabet mente, at kravet om 12 måneders sammenhængende ansættelse forud for ledigheden ikke var opfyldt.

Sagens forløb

Klageren blev omfattet af en lønsikring den 1. januar 2023. Efter at være blevet opsagt fra sit job, anmeldte hun ufrivillig ledighed den 7. januar 2025 med virkning fra 1. januar 2025. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

En tidslinje over klagerens ansættelsesforhold er som følger:

Parternes argumenter

Klagerens påstand

Klageren fastholder, at hun opfylder beskæftigelseskravet. Hun argumenterer for, at kravet skal vurderes i de 12 måneder umiddelbart forud for den dækningsberettigede periode, som startede 1. januar 2025. I perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024 var hun kun arbejdsløs i 9 dage (fra 1. til 9. januar 2024).

Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 3.1, stk. 15, vil "arbejdsløshed i sammenlagt maksimalt 2 uger" ikke have indflydelse på beskæftigelseskravet. Da 9 dages ledighed er under 2 uger, mener hun, at kravet er opfyldt.

Selskabets påstand

Selskabet afviser dækning og argumenterer for, at klagerens forudgående ledighedsperiode fra 1. december 2023 til 9. januar 2024 samlet set oversteg 2 uger. Selskabet mener, at efter en sådan ikke-dækningsberettiget ledighedsperiode, skal der optjenes et helt nyt beskæftigelseskrav på 12 sammenhængende måneder.

Da klagerens seneste ansættelse fra 10. januar 2024 til 31. december 2024 var kortere end 12 måneder, er kravet ifølge selskabet ikke opfyldt.

Ankenævnet giver klageren medhold.

Selskabet skal anerkende, at klageren har ret til dækning for ufrivillig arbejdsløshed. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen og udbetale lønsikringsydelser i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Udbetalingen skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslår, at beskæftigelseskravet skal beregnes fra den første dag med ufrivillig ledighed, hvilket er den 1. januar 2025, og 12 måneder bagud. Den relevante periode for vurderingen er derfor fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.

I denne periode var klageren fastansat fra den 10. januar 2024 til den 31. december 2024. Hun var således kun arbejdsløs i 9 dage i starten af perioden, hvilket er mindre end de 2 uger, som forsikringsbetingelserne tillader. Dermed har klageren opfyldt beskæftigelseskravet.

Nævnet bemærker desuden, at det følger af både den almindelige koncipistregel og Aftaleloven § 38 b, at det er selskabet, som bærer risikoen for uklarheder i forsikringsaftalens vilkår. Selskabet har derfor ikke været berettiget til at afvise dækning.

Klagegebyret tilbagebetales.