Afvisning af dækning for sætningsskader på grund af forhold ved grunden og manglende bevis for udførelsesfejl

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af sætningsskader under en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Forsikringstageren anmeldte revner i køkken, stue og kælder 5,5 år efter overtagelsen af ejendommen, som er opført i 1952 med en tilbygget garage fra 1968.

Sagens tidslinje

Klagerens påstande

Klageren mener, at sætningsskaderne er dækningsberettigede, da de skyldes en udførelsesfejl ved etableringen af garagen i 1968. Det centrale argument er, at garagens fundament ikke blev ført til frostfri dybde, som foreskrevet i datidens bygningsreglement (BR 66). Dette har ifølge klageren øget risikoen for udtørring af jorden under huset og dermed forårsaget sætningerne. Klageren anfører desuden, at der er tale om genopståede revner, som tidligere har været repareret, hvilket indikerer, at problemet var latent til stede ved overtagelsen.

Selskabets påstande

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at årsagen til revnerne er forhold ved grunden – specifikt udtørring af lerholdig jord – hvilket er undtaget i forsikringsbetingelserne. Selskabet fremhæver, at klageren har bevisbyrden for, at der eksisterede en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko herfor på overtagelsesdagen. Dette er, ifølge selskabet, ikke bevist. Selskabet henviser også til, at de anmeldte revner ikke har betydning for bygningens stabilitet, og at tilstandsrapporten allerede ved overtagelsen påpegede flere revner i ejendommen.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger et forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har lagt vægt på, at der efter nævnets vurdering ikke er påvist forhold ved ejendommens fundamenter, som adskiller sig nævneværdigt fra, hvad man kan forvente af en ejendom af den pågældende alder og konstruktion. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det af klagers eget ingeniørfirmas mail fremgår, at firmaet ikke har undersøgt garagens fundering.

Der er enighed mellem parternes tekniske rådgivere om, at revnerne er forårsaget af bevægelser i den meget fede lerjord under ejendommen, som følge af udtørringssvind i tørre perioder. Fundering på fed lerjord indebærer en risiko for sætninger, og ejerskifteforsikringen dækker som udgangspunkt ikke forhold, der skyldes grundens beskaffenhed.

Nævnet finder det heller ikke bevist, at ejendommens fundament er udført i strid med det gældende bygningsreglement på udførelsestidspunktet. Derfor kan selskabets afvisning af dækning under forsikringens udvidede vilkår for ulovlige bygningsindretninger ikke kritiseres. Nævnet bemærker desuden, at dækning under dette vilkår forudsætter, at der ikke kan opnås dispensation for den eventuelle ulovlighed hos myndighederne.

De oplysninger, der fremgår af tilstandsrapporten, samt det faktum, at skaderne først blev anmeldt mere end fem år efter overtagelsen, kan ikke føre til et andet resultat.