Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over, at taget på ejendommen var beskrevet forkert i tilstandsrapporten, og krævede erstatning for udbedringsomkostninger. Boligejeren havde tegnet en ejerskifteforsikring, som dækkede skaden med en selvrisiko på 5.000 kr. Den bygningssagkyndige afviste erstatningsansvar.
En skønsmand blev udpeget til at vurdere sagen. Skønsmandens undersøgelse viste følgende:
Skønsmanden konkluderede på denne baggrund, at den bygningssagkyndige ikke havde begået fejl ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Det fremgik desuden af sælgeroplysningerne, at sælger ikke havde kendskab til utætheder i taget.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig.
Nævnet lagde afgørende vægt på skønsmandens vurdering. Da skønsmanden konkluderede, at der ikke var tegn på fejl eller skader, som den bygningssagkyndige burde have bemærket på besigtigelsestidspunktet, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige et ansvar.
Som følge af sagens udfald blev klager pålagt at betale omkostningerne til syn og skøn på 3.500 kr. og fik ikke klagegebyret på 275 kr. refunderet.
Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger på 10 fuldskalabrandtests af biobaserede facadekonstruktioner og erfaringer fra tre eksempelbyggerier.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Rapporten kommer som opfølgning på Kulturministeriets tilsyn.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

En forsikringstager klagede over, at dennes retshjælpsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S havde afvist at dække omk...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mere