Betaling for vedligeholdelse af privat fællesvej kræver forudgående afgørelse fra kommunen

Vejdirektoratet udtaler sig generelt om reglerne for vedligeholdelse af en privat fællesvej i landzone, efter en grundejer har spurgt til muligheden for at kræve erstatning fra naboer. Grundejeren havde på egen hånd asfalteret en del af vejen for at afhjælpe gener fra løse sten, som naboerne havde lagt ud.

Sagens baggrund

En grundejer oplevede store gener med støv, efter at naboer gentagne gange havde udlagt nødde- og perlesten på den private fællesvej. Grundejeren valgte selv at fjerne stenene og asfaltere vejstrækningen for egen regning. Kommunen havde tidligere truffet afgørelse om en anden type vedligeholdelse, som naboerne havde ignoreret. Grundejeren ønsker nu, at naboerne skal dække en del af udgifterne og anser deres handlinger for hærværk.

Vejmyndighedens rolle og begrænsninger

Vejdirektoratet fastslår, at kommunen som vejmyndighed kun kan pålægge vejberettigede at betale for vedligeholdelsesarbejder, som kommunen har truffet en formel afgørelse om, før arbejdet bliver udført. Da grundejerens asfaltering skete på eget initiativ, er det et privatretligt anliggende mellem de involverede parter. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet har hjemmel i Lov om private fællesveje til at påbyde naboerne at betale for det udførte arbejde.

Erstatning og privatretlige forhold

Spørgsmål om erstatning for eventuelt hærværk eller skader er ikke reguleret i vejlovgivningen. Sådanne krav skal afgøres ved domstolene efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Vejdirektoratet kan ikke rådgive om disse forhold og henviser til, at man kontakter en advokat eller anmelder eventuelt hærværk til politiet.

Vedligeholdelse af vejrabatter

Reglerne om vedligeholdelse gælder også for vejens rabatter. Kommunen kan kun kræve en rabat vedligeholdt, hvis den ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen. Kommunen kan ikke gribe ind alene for at tilgodese den tilstødende grundejers ønske om f.eks. nemmere at kunne slå græs.

I har ved e-mails af 22. april, 28. april samt 19. maj 2021 stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål om jeres muligheder for at kræve erstatning for de vejberettigedes udlægning af nødde- og perlesten på jeres private fællesvej i landzone. Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række bestemmelser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 534 af 27. marts 2021., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i Transport- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018, bek. nr. 1700 af 20. december 2018 og bek. 2150 af 21. december 2020. Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Det fremgår af de tilsendte dokumenter, at der er blevet ændret ved belægningen på den vej, der ligger ca. 30 m fra jeres hus, og at I i den forbindelse har haft indbragt en sag ved domstolene. Her er sagen dog blevet afvist. I har således oplevet store gener med bl.a. støv fra den private fællesvej i forbindelse med naboens kørsel på vejen. Naboen har gentagne gange lagt nøddesten og perlesten på den strækning af den private fællesvej, som ligger på jeres ejendom. I har pga. generne fjernet stenene og har i oktober 2020 lagt asfalt den vejstrækning, der ligger på jeres ejendom. Dette i håb om mindre gener fra naboens benyttelse af vejen. Fjernelse af stenene og asfalteringen har I betalt. I ønsker, at naboen skal afholde en del af udgifterne til fjernelse af stenene og asfaltering af vejstrækningen. I anser naboens udlægning af sten på vejen som hærværk. Kommunen har tidligere som vejmyndighed afholdt vejsyn på vejen og har besluttet, at 112 m af vejen foran jeres hus skal vedligeholdes med knust asfalt, mens resten af vejen skal vedligeholdes med stabilgrus. Dette har naboen og nogle af de andre vejberettigede dog valgt at se stort på (de har udlagt stenene). Kommunen har hertil oplyst jer, at det er ligegyldigt hvilket materiale, der ligger på vejen, og hvilke gener det eventuelt har betydet for jer, så længe man kan køre på vejen. I har på den baggrund spurgt Vejdirektoratet, om I kan kræve, at naboen erstatter og betaler for genetablering og sin brug af vejen,om I kan kræve erstatning fra de vejberettigede, der var med til at ødelægge jeres vej, for genetableringen og deres brug af jeres vej,om det virkelig kan være rigtigt, at vejanlæg, som I har anlagt for egne midler for 12 år siden, kan ødelægges med tonsvis af sten, uden at I som ejere kan gøre krav på erstatning, oghvor I kan få juridisk hjælp i denne sag.I har også ved e-mail af 19. maj 2021 skrevet følgende til os: ”Vi er af den opfattelse at man som vejberettiget kun har vedligeholdelsespligten af selve den faste belægning på vejen hvorimod rabatterne er ejerens ansvar. Nøddestenene som lå der i kort tid blev kørt ud til siden af den tunge transport og udvidede arealet. Stenene er fjernet nu og der skal græs på rabatten igen. Vi er nu forhindret i at vedligeholde vores rabatter, som det at luge ukrudt, slå græsset o.a. idet vi ikke kan færdes i løse sten ned af en 60 cm dyb skråning. Det er vores opfattelse at kommunen mener at de vejberettigede godt må vedligeholde rabatten uhensigtsmæssigt, selvom det betyder vi ikke kan vedligeholde vores private areal. Vi ønsker en afklaring af dette spørgsmål, håber I kan hjælpe.” Det fremgår af jeres oplysninger, at der er tale om en privat fællesvej, som ligger i landzone, og den bliver derfor administreret af kommunalbestyrelsen som vejmyndighed efter reglerne i privatvejslovens afsnit II om private fællesveje på landet, jf. lovens § 4, jf. § 1, stk. 2. De vejberettigede er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovensLov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og ved lov nr. 2082 af 21. december 2020. § 13. En vejberettiget kan anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til, om en vej er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Og kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til dette spørgsmål. Det fremgår af privatvejslovens § 14, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal vedligeholdes, så den er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Kommunalbestyrelsen kan samtidig træffe bestemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Det siger lovens § 15, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fordeler arbejderne og udgifterne til de arbejder, som kommunen efter stk. 1 og 2 kræver udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Det fremgår af § 15, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan pålægge de vedligeholdelsesforpligtede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens § 16, stk. 1. En kommune kan kun kræve en privat fællesvej vedligeholdt i det omfang den ikke er i god og forsvarlig stand, og kommunen kan i så fald kun kræve vejen vedligeholdt på en sådan måde, at den igen bliver i god og forsvarlig stand. Kommunen kan med andre ord som vejmyndighed ikke kræve en privat fællesvej sat i en bedre stand end nødvendigt for, at vejen er i god og forsvarlig stand. Det følger af privatvejslovens § 15, stk. 1. Dette betyder, at kommunen som vejmyndighed kun har hjemmel til at opkræve udgifterne til et arbejde med vedligeholdelse, som kommunen forud for arbejdets udførelse har truffet afgørelse om udførelse af efter reglerne i privatvejsloven. Grundejernes vedligeholdelse, som foretages eller er foretaget uden at være omfattet af en forudgående afgørelse fra vejmyndigheden, er derfor et privatretligt forhold mellem den, som har udført og/eller bekostet vedligeholdelsen og de øvrige vedligeholdelsesforpligtede. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan derfor påbyde en vejberettiget at betale helt eller delvist for den vedligeholdelse, I har gennemført på den private fællesvej. og som er sket uden en afgørelse fra kommunen om vejens vedligeholdelse på den foretagne måde. Det er der i privatvejsloven ikke lovhjemmel til. Og dette selvom I har følt, at naboens handlinger med udlægning af sten på vejen har betydet gener i form af fx støj og støv på jeres ejendom. Hvis I mener, at jeres nabo og de andre vejberettigede på aftaleretligt grundlag er forpligtet til at betale en del af de udgifter, som I har afholdt, må I kontakte naboen og de andre herom, og i sidste ende må en fortsat uenighed afgøres ved domstolene som et privatretligt forhold. Om domstolene vil behandle en retssag om dette, kan Vejdirektoratet ikke tage stilling til, da det ikke er reguleret i privatvejsloven. Vejdirektoratet kan som klagemyndighed heller ikke tage stilling til spørgsmål om erstatningsansvar for skade opstået uden for kontrakt, idet vejlovgivningen ikke indeholder bestemmelser om dette. Erstatningskrav må vurderes efter dansk rets almindelige ulovbestemte erstatningsregel, der kaldes culpareglen. Det er kun domstolene, der kan afgøre en erstatningsretlig uenighed. Da de ovennævnte privatretlige (aftaleretlige) og erstatningsretlige forhold ikke er omfattet af vejlovgivningen, kan Vejdirektoratet ikke påtage sig at rådgive om disse forhold, ligesom vi ikke kan rådgive om, hvor I kan få juridisk hjælp – udover at henvise jer til at kontakte en advokat. Hvis I mener, at naboen eller andre har udøvet hærværk på jeres ejendom, må vi henvise jer til at kontakte politiet herom. Vejdirektoratet kan oplyse, at bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II, kapitel 6, §§ 13-18, om vedligeholdelse af private fællesveje på landet gælder for den del af en privat fællesvej, der er taget i brug for den private fællesvej, herunder fungerer som rabat for vejen. Kommunen kan kun kræve en sådan rabat til vejen vedligeholdt, hvis rabatten ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det følger af privatvejslovens § 15, stk. 1. Kommunen kan som vejmyndighed derimod ikke kræve en rabat vedligeholdt af hensyn til den grundejer, hvis ejendom grænser til den private fællesvej, herunder af hensyn til at grundejeren kan slå græs på en skråning, der grænser til rabatten. Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig. Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..