Fortabelse af unionsborgerskab ved frivillig erhvervelse af statsborgerskab i tredjeland: Krav om individuel proportionalitetsprøvelse

Sagen vedrører tre forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Düsseldorf, Tyskland. Sagsøgerne, som alle var naturaliserede tyske statsborgere (oprindeligt tyrkiske statsborgere), generhvervede frivilligt tyrkisk statsborgerskab efter den 1. januar 2000. Dette førte til, at de tyske myndigheder (Stadt Duisburg, Stadt Wuppertal og Stadt Krefeld) fastslog, at de automatisk havde mistet deres tyske statsborgerskab i henhold til § 25, stk. 1, i Staatsangehörigkeitsgesetz (StAG).

Fortabelsen af det tyske statsborgerskab medførte fortabelsen af deres status som unionsborgere, jf. artikel 20 TEUF, da de ikke havde statsborgerskab i en anden medlemsstat. Ifølge StAG kunne denne automatiske fortabelse kun undgås, hvis de pågældende personer forudgående havde ansøgt om og opnået en tilladelse til at bevare det tyske statsborgerskab (StAG § 25, stk. 2) – en procedure, som sagsøgerne i hovedsagerne ikke havde fulgt.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den tyske regel, der medførte automatisk fortabelse uden efterfølgende mulighed for en individuel proportionalitetsprøvelse, var forenelig med EU-retten. Den tyske praksis syntes at fokusere på ansøgerens særlige interesse i at beholde det tyske statsborgerskab, snarere end på de alvorlige konsekvenser, som tabet af unionsborgerskabet indebærer for den berørte person og dennes familie.

Domstolen fastslår, at artikel 20 TEUF ikke som udgangspunkt er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter automatisk fortabelse (ex lege) af statsborgerskabet ved frivillig erhvervelse af statsborgerskab i et tredjeland. Medlemsstaternes legitime mål om at undgå dobbelt statsborgerskab anerkendes.

Kravet om individuel proportionalitetsprøvelse

Hovedbetingelsen for forenelighed med EU-retten er imidlertid, at medlemsstaterne skal overholde proportionalitetsprincippet, da tabet af nationalt statsborgerskab medfører tab af unionsborgerskabet (den 'grundlæggende status' for medlemsstaternes statsborgere). Dette kræver en individuel prøvelse af konsekvenserne for den berørte person og vedkommendes familie.

Domstolen præciserer, at den tyske procedure for forudgående tilladelse (StAG § 25, stk. 2) principielt er lovlig, men kun hvis den:

• Giver reel og effektiv adgang til proportionalitetsprøvelsen.
• Sørger for, at de berørte personer er behørigt underrettet om proceduren og dens konsekvenser.

Procedure ved manglende overholdelse af fristen

Hvis de berørte personer på grund af utilstrækkelig information (især i forbindelse med en lovreform, der trådte i kraft den 1. januar 2000) ikke har haft reel adgang til den forudgående tilladelsesprocedure, må proportionalitetsprøvelsen kunne foretages som et i den efterfølgende procedure for konstatering af statsborgerskabet.