Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Grækenland, Tjekkiet, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene
Generaladvokat
Gavalec
Sagen vedrører to forenede præjudicielle forelæggelser fra den nederlandske ret College van Beroep voor het bedrijfsleven, som omhandler fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Sagerne blev anlagt af Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod den nederlandske godkendelsesmyndighed, CTGB (College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden).
Den centrale strid handlede om CTGB’s afgørelser om markedsføringstilladelse for plantebeskyttelsesmidlerne Pitcher (indeholdende fludioxonil) og Dagonis (indeholdende difenoconazol). PAN Europe gjorde gældende, at CTGB forsømte at vurdere aktivstoffernes hormonforstyrrende (endocrine-disrupting, ED) egenskaber i lyset af den nyeste videnskabelige viden, navnlig de kriterier, der blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2018/605, selvom aktivstofferne allerede var godkendt på EU-niveau.
CTGB og industriparterne (Adama og BASF Nederland) hævdede, at vurderingen af et aktivstofs iboende farlige egenskaber udelukkende henhører under EU-niveauet (godkendelsen af aktivstoffet, jf. Art. 29, stk. 1, litra a)). De mente, at den nationale godkendelse af det færdige produkt (Art. 29, stk. 1, litra e)) alene skulle baseres på den viden, der forelå ved ansøgningens indgivelse.
Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om nationale myndigheder er forpligtet til at foretage en dynamisk risikovurdering af plantebeskyttelsesmidler for skadelige virkninger (herunder ED-egenskaber) baseret på den senest foreliggende videnskabelige viden på tidspunktet for selve godkendelsesafgørelsen, ikke kun på tidspunktet for aktivstoffets EU-godkendelse eller ansøgningens indgivelse.
| Krav i Forordning 1107/2009 | CTGB/Industriens argument | Domstolens fokus |
|---|---|---|
| Art. 29(1)(a): Aktivstoffer er godkendt. | Vurdering af aktivstoffets iboende fare er udelukkende EU-kompetence. |
| Vurdering af aktivstoffets iboende fare er nødvendig ved national produktgodkendelse for at opfylde Art. 4(3) |
| Art. 29(1)(e): Produktet opfylder Art. 4(3) baseret på foreliggende videnskabelig viden. | Vurdering baseres på viden tilgængelig ved ansøgningens indgivelse (retssikkerhed). | Vurdering skal baseres på den relevante og pålidelige viden, der er til rådighed på tidspunktet for afgørelsen (forsigtighedsprincippet). |
Domstolen fastslog, at artikel 29, stk. 1, litra a) og e), artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1107/2009, sammenholdt med punkt 3.6.5 i bilag II, skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed er forpligtet til at tage hensyn til de skadelige virkninger, som de hormonforstyrrende egenskaber ved et aktivstof kan have for mennesker, når den behandler en ansøgning om godkendelse af markedsføring.
Domstolen understregede, at selvom medlemsstaterne ikke må genåbne Kommissionens godkendelse af selve aktivstoffet, er godkendelsen af det færdige plantebeskyttelsesmiddel ikke en automatisk handling. Den nationale myndighed har en selvstændig forpligtelse til at sikre, at midlet opfylder kravene i artikel 4, stk. 3 (ingen skadelige virkninger), baseret på den aktuelle videnskabelige viden.
"Selv om Kommissionens godkendelse af aktivstoffet ikke kan tages op til fornyet vurdering af medlemsstaterne ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af markedsføring af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder dette stof, kan godkendelsen af et sådant middel altså omvendt ikke anses for at udgøre en rent automatisk gennemførelse af Kommissionens godkendelse af et aktivstof..."
Denne vurdering skal ske i lyset af den relevante og pålidelige videnskabelige eller tekniske viden, som er til rådighed på tidspunktet for behandlingen af ansøgningen. Dette inkluderer de videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber, som fastsat i bilag II, punkt 3.6.5.
Domstolen afviste desuden argumentet om, at retssikkerhedsprincippet skulle forhindre anvendelsen af ny viden. Forsigtighedsprincippet, som er grundlæggende for forordningen, tilsiger, at sundheds- og miljøbeskyttelse skal gå forud, og ansøgere må forvente, at risikovurderinger løbende kan ændres.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Sagen omhandler appellen fra Bayer CropScience AG, støttet af Bayer AG og flere landbrugs- og industriorganisationer, der anfægtede Rettens dom, som stadfæstede Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013. Denne forordning indførte strenge restriktioner for markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstofferne clothianidin og imidacloprid (neonicotinoider), primært på grund af den høje risiko for honningbiers overlevelse og udvikling. De omtvistede restriktioner omfattede forbud mod ikke-erhvervsmæssig anvendelse og specifikke anvendelser til frøbehandling eller jordbehandling af visse afgrøder.
Bayer CropScience gjorde gældende, at Kommissionen havde begået retlige fejl, særligt i fortolkningen og anvendelsen af artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (godkendelsesproceduren for plantebeskyttelsesmidler) og forsigtighedsprincippet. Appellanternes hovedargumenter drejede sig om, hvorvidt Kommissionen havde tilstrækkelig 'ny videnskabelig og teknisk viden' til at indlede genvurderingen, om EFSA var bundet af eksisterende retningslinjer, om producenten fik tilstrækkelig mulighed for at fremlægge nye data, og om proportionalitetsprincippet var overholdt.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere medicin og fødevareproduktion, men patenter på bioteknologi rejser fundamentale spørgsmål om retfærdighed og adgang til fremtidens teknologier.
Bayer AG's appel blev dog afvist på formaliteten, da selskabet ikke havde været part i sagen for Retten.
Kommissionen indledte genvurderingen efter offentliggørelsen af nye videnskabelige undersøgelser (især Henry- og Schneider-undersøgelserne), som indikerede potentielle subletale virkninger på bier. EFSA konkluderede i januar 2013, at der var en høj akut risiko for honningbier ved eksponering for støvafdrift og restkoncentrationer i nektar og pollen i forbindelse med de godkendte anvendelser, samt påpegede stor usikkerhed på grund af manglende videnskabelige data vedrørende koloniers langsigtede overlevelse.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsendt en miljørapport i høring om en række ændringer til den dans...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af art...
Læs mere