Afvisning af klage over indskærpelse vedrørende transportegnethed af grise

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 6. februar 2025 vedrørende transportegnethed af grise. Indskærpelsen blev givet til en virksomhed efter en kontrol af grise ved aflæsning på et samlested. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse. Denne indskærpelse udløste en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens anbringender

Indskærpelsen blev påklaget den 9. marts 2025 af en dyrlæge. Klageren anførte, at grisene havde let skæve ben, men ellers gik fint, og at mange grise har skæve forben i en periode af deres vækstfase. Det blev også fremført, at der ikke var tegn på halthed ved pålæsning, og at der derfor ikke var grundlag for en indskærpelse.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede den 5. maj 2025 klageren om at fremsende en fuldmagt, der bekræftede repræsentation af den kontrollerede virksomhed. Nævnet gjorde opmærksom på, at manglende fremsendelse af fuldmagt ville føre til den antagelse, at klageren ikke repræsenterede virksomheden. Klageren fremsendte ikke den anmodede fuldmagt inden for den fastsatte frist.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens indskærpelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3 og er endelig, idet den ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde til grund, at klageren ikke kunne anses for klageberettiget i medfør af den ulovbestemte hovedregel om klageberettigelse. Denne regel fastslår, at kun den, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget. En sådan interesse skal være mere udpræget for den pågældende end for en bredere personkreds, og eventuelle følger skal have en vis vægt. En ren ideel eller principiel interesse er ikke tilstrækkelig.

Nævnet vurderede, at klageren ikke var direkte berørt af indskærpelsen, da klageren ikke var adressat for indskærpelsen og dermed ikke blev pålagt den gebyrbelagte, opfølgende kontrol. Desuden havde klageren ikke fremlagt en fuldmagt for repræsentation af den kontrollerede virksomhed. På baggrund heraf fandt nævnet, at klagerens interesse i sagen var af ren principiel karakter og ikke af en så individuel og væsentlig karakter, at klageren kunne anses for klageberettiget.