Afslag på anmodning om ophævelse af opsættende virkning for 3D-seismiske undersøgelser ved Nekselø

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Kystdirektoratets afgørelse af 31. januar 2025 om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til foretagelse af 3D-seismiske undersøgelser på Nekselø og i Nekselø Bugt i Kalundborg Kommune. Projektet omfatter både land- og vandområder og dækker et areal på ca. 458 km², herunder en kyststrækning på ca. 20 km samt hele Nekseløs kyststrækning. Dele af projektarealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og er beliggende i Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (Habitatområde H135 og H244 og fuglebeskyttelsesområde F99 og F94). Desuden grænser det op til Natura 2000-område nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (Habitatområde H195). Kystdirektoratet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, på vilkår om, at vibratorer ikke må anvendes nærmere end 25 m til forekomster af markfirben, der er registreret inden for de seneste syv år. Direktoratet vurderede, at projektet havde betydelig samfundsmæssig interesse og ville medføre begrænsede, midlertidige ændringer af kystlandskabet. Derudover vurderede Kystdirektoratet, at der ikke forelå hensyn, som talte afgørende imod det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse. Sagen blev påklaget af en lokal forening og Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Kalundborg. Klagerne anførte en række bekymringer vedrørende projektets potentielle skader på flora og fauna, herunder bilag IV-arter som markfirben, samt utilstrækkelig vurdering af langsigtede og kumulative effekter. Klagerne bestred også den samfundsmæssige interesse i projektet. Ansøger anmodede den 20. marts 2025 om, at den opsættende virkning af klagerne blev ophævet. Ansøger argumenterede for, at undersøgelserne ikke ville medføre varige tilstandsændringer eller uoprettelig skade, og at projektet varetog væsentlige samfundsinteresser, herunder Danmarks klimaindsats gennem CCS-teknologi. En forsinkelse af projektet ville ifølge ansøger have vidtrækkende konsekvenser for både projektet og CO2-lagring i Danmark generelt, herunder dets økonomiske og regulatoriske grundlag i forbindelse med Energistyrelsens støtteudbud. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning. ### Klagerens anbringender Klager 1 (lokal forening) anførte navnlig, at: - Vibrationskøretøjer og lydkanoner ville medføre voldsomme forstyrrelser og ødelæggelse af flora og fauna på Eskebjerg Vesterlyng samt skræmme og skade havets dyr i Nekselø Bugt. - Det ansøgte var i strid med fredningen af Eskebjerg Vesterlyng. - Begrundelsen om betydelig samfundsmæssig interesse for projektet var vag. - Vurderingen af den langsigtede påvirkning var utilstrækkelig. - Vurderingen af de kumulative effekter var undervurderet. Klager 2 (Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Kalundborg) anførte navnlig, at: - Sikkerhedsafstanden på 25 m til forekomster af markfirben ikke var tilstrækkelig. - Det ikke var bevist, at undersøgelserne ikke ville medføre drab på individniveau af bilag IV-arter. - Der burde fastsættes yderligere bindende vilkår. - Den samfundsmæssige interesse i at gennemføre projektet ikke var betydelig. ### Ansøgers anmodning om ophævelse af opsættende virkning Ansøger anmodede om ophævelse af den opsættende virkning med følgende begrundelser: - Hensynet bag den opsættende virkning i naturbeskyttelsesloven var ikke relevant eller nødvendig i nærværende sag. - Opretholdelse af den opsættende virkning ville være uproportionalt byrdefuld. - Undersøgelserne ville ikke medføre varige tilstandsændringer, og projektet faldt uden for det beskyttelseshensyn, som strandbeskyttelseslinjen tilsigter at varetage. - Der forelå ingen risiko for uoprettelig skade, hvilket ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan begrunde ophævelse af opsættende virkning. - Projektet varetog væsentlige samfundsinteresser og var politisk prioriteret som en central del af Danmarks klimaindsats (CCS-teknologi). - En forsinkelse af projektets udførelse ville have vidtrækkende konsekvenser for både det ansøgte projekt og CO2-lagring i Danmark generelt, herunder alvorlige konsekvenser for dets økonomiske og regulatoriske grundlag i forbindelse med Energistyrelsens støtteudbud. - Projektet ville ikke medføre risiko for skade på beskyttede arter eller naturområder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at ophæve den opsættende virkning af klagerne over Kystdirektoratets afgørelse. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. ### Nævnets vurdering Det følger af Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7, at en rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kræver, at der foreligger særlige forhold, før nævnet på et foreløbigt grundlag kan fravige lovens hovedregel om opsættende virkning. En ophævelse af den opsættende virkning ville betyde, at eventuelle tilstandsændrende foranstaltninger kunne foregribe et resultat af nævnets endelige afgørelse. Nævnet bemærkede, at en afgørelse om opsættende virkning skal træffes hurtigst muligt, og vurderingen derfor baseres på umiddelbart tilgængelige oplysninger. ### Afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde en ophævelse af den opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på: - Projektets omfang, karakter og kompleksitet. - De landskabelige interesser i sagen. - Projektets betydelige arealudnyttelse inden for strandbeskyttelseslinjen. - At projektområdet er beliggende inden for Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (Habitatområde H135 og H244 og fuglebeskyttelsesområde F99 og F94). - At projektområdet grænser op til Natura 2000-område nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (Habitatområde H195). - At der efter sagens oplysninger er registreret bilag IV-arter, herunder markfirben, i projektområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagerne.