Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af ikke-transportegnet gris

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om transportegnethed af en gris, der blev fundet med alvorlige lidelser ved ankomst til et slagteri. Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, som klager har bestridt.

Fødevarestyrelsens indskærpelse

Fødevarestyrelsen kontrollerede den 11. februar 2025 transportegnethed ved aflæsning af dyr på et slagteri. Her blev det konstateret, at en gris fra klagers besætning havde krumme forknæ i en sådan grad, at den ikke kunne gå fysiologisk og haltede svært. Grisen havde desuden svært ved at bære sin vægt på forknæene og var uvillig til at gå videre på grund af smerte og overbelastning af forbenene. Yderligere observationer inkluderede trykning og ar på forknæene, såleknusning, dybe revner i hornvæggen samt kronisk ledbetændelse i albuen, hvilket indikerede, at grisen i længere tid havde brugt forknæene til at gå på. Grisen blev ikke transporteret særskilt.

Fødevarestyrelsen vurderede, at lidelsen havde været til stede og synlig ved pålæsning, og at grisen ikke var transportegnet, da den herved var udsat for unødig lidelse og/eller risiko for yderligere skade. Styrelsen optog fotodokumentation af forholdene. Klager bemærkede under kontrolbesøget, at klager havde vurderet, at det godt kunne gå, og at klager ville være mere opmærksom i fremtiden. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagen og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Klager påklagede indskærpelsen den 13. februar 2025 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte uenighed i Fødevarestyrelsens spekulative vurdering af forholdene ved læsningen og bestred, at lidelsen var til stede og synlig ved pålæsning. Som dokumentation vedhæftede klager et link til videooptagelser af pålæsningen.

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til nævnet den 4. marts 2025 med bemærkninger til klagen. Styrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b. Styrelsen bemærkede, at grisens lidelse ikke var akut, da ledbetændelsen og trykningerne på forknæene dokumenterede, at grisen i længere tid havde været nødsaget til at gå på forknæene. Fødevarestyrelsen vurderede, at lidelsen burde være opdaget i forbindelse med klagers daglige tilsyn af grisene efter Dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1. Vedrørende klagers videodokumentation anførte styrelsen, at grisens krumme forben og halthed ikke tydeligt ville kunne ses oppefra, da grisen var smertepåvirket og ville gå med små skridt. Styrelsen kunne ikke udelukke, at grisen var blevet mere belastet under transporten, men dette ændrede ikke på, at lidelsen burde være opdaget ved det daglige tilsyn og ved pålæsningen. Fødevarestyrelsen vurderede, at den ikke-transportegnede gris på videoen ikke ville flytte sig af sig selv og skulle skubbes frem, hvilket tydede på smerte i benene og burde have givet anledning til yderligere undersøgelse. Fødevarestyrelsen frafaldt en tidligere meddelt indskærpelse angående tilstande, der medfører uegnethed til transport.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 11. februar 2025 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3. Det fremgår af forordningens artikel 3, litra b, at det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, og at dyrene skal være egnede til den planlagte forsendelse. Desuden følger det af forordningens bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra a, at tilskadekomne dyr og dyr med fysiologiske skavanker eller patologiske processer betragtes som ikke egnede til transport, især hvis de er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter eller at gå uden støtte.

Nævnet lagde til grund, at grisen havde krumme forknæ i en grad, der medførte, at den ikke kunne gå rent og var svært halt ved ankomst til slagteriet. Selvom klager anførte, at lidelsen ikke var synlig ved pålæsning, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering. Nævnet inddrog styrelsens fotodokumentation, der tydeligt viste forbenenes krumning, ar, trykninger, såleknusning og revner i hornvæggen samt ledbetændelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at grisen i længere tid, i hvert fald periodevis, ikke havde kunnet stå på sine klove og havde brugt forknæene til at gå på.

Vurdering af videodokumentation

Nævnet kunne ud fra klagers videodokumentation ikke udelukke, at den på videoen viste gris var den med krumme forknæ, da den ikke ville gå af sig selv og skulle drives sidelæns op i lastbilen. Nævnet bemærkede, at videoens beviskraft var svækket på grund af vinklen, billedopløsningen og de plader, dyrene blev drevet frem med, hvilket gjorde det vanskeligt at se grisens forknæ tydeligt. Dette stod i kontrast til fotodokumentationen og de dyrlægefaglige vurderinger fra slagteriet. På den baggrund vurderede nævnet, at lidelsen ligeledes havde været til stede og synlig ved pålæsning i klagers besætning.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at grisen ikke var egnet til transport på pålæsningstidspunktet. Nævnet henviste til definitionen af transportegnethed i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra a, samt Fødevarestyrelsens transportguide, der angiver, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp eller er svært gangbesværede på grund af ledbetændelse, ikke må transporteres. Nævnet konkluderede, at grisen ikke var egnet til transport, og at klager derved havde transporteret grisen i strid med Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b.