Dyrevelfærdsloven § 9

Dyreværnsloven indeholder en pligt til at føre tilsyn med dyr, herunder at erhvervsmæssige dyrehold skal have et årligt tilsyn af en dyrlæge. Endvidere indeholder en række artsspecifikke love krav om hyppigere tilsyn end hvad der er fastsat i dyreværnsloven. Der henvises til afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Af lovforslagets § 9, stk. 1, fremgår, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Lovforslagets § 9, stk. 1, viderefører uændret dyreværnslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., og indebærer, at det fremadrettet også vil være gældende, at dyr, skal tilses mindst en gang om dagen.

Af lovforslagets § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., fremgår, at reglerne i § 9, stk. 1, ikke finder anvendelse på fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering afhængig af dyrets art, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket ”fritgående dyr på græs eller lignende” også omfatter dyr, der udsættes til naturpleje, herunder visse former for rewilding. Ordet ”rewilding” benyttes forskelligt. Det fælles udgangspunkt synes at være et ønske om at genetablere naturens måde at udvikle sig til en høj grad af biodiversitet uden eller med begrænset indgriben af mennesker. Dette opnås bl.a. ved at udsætte dyr, typisk større hov- eller klovbærende dyr, der bl.a. ved at æde vegetation og ved at sprede frø gennem afsætning af gødning, kan bidrage til bedre biodiversitet.

Lovforslagets § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., viderefører uændret dyreværnslovens § 3, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Af lovforslagets § 9, stk. 3, fremgår, at enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. Lovforslagets § 9, stk. 3, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 3, stk. 4, 1. pkt., og indebærer, at der også fremadrettet vil være krav om, at erhvervsmæssige dyrehold skal tilses af en dyrlæge årligt.

Med lovforslagets § 9, stk. 4, 1. pkt., som er ny, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at dyr skal tilses oftere end nævnt i stk. 1.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 9, stk. 4, 1. pkt., tænkes i første omgang brugt til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om hyppigere tilsyn af slagtekalkuner, slagtekyllinger, opstaldede kalve og syge malkekreaturer. Således skal slagtekalkuner og syge malkekreaturer tilses mindst to gange dagligt. Det samme gælder opstaldede kalve, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes, såfremt der viser sig tilsvarende behov for andre dyrearter.

Med lovforslagets § 9, stk. 4, 2. pkt., som er ny, kan ministeren fastsætte regler om, hvor ofte fritgående dyr på græs eller lignende skal tilses.

Det er hensigten med lovforslagets § 9, stk. 4, 2. pkt., at de gældende regler om tilsyn med dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, malkekvæg og kalve fremover vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Således skal dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf tilses mindst én gang om dagen. Dette gælder også, når disse dyr er på græs. Endvidere skal malkekvæg tilses mindst én gang om dagen. Dette gælder også malkekvæg på græs. Kalve, der holdes udendørs, skal tilses dagligt. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes, såfremt der viser sig tilsvarende behov for at fastsætte regler om frekvensen af tilsyn af andre arter af dyr, der holdes fritgående på græs eller lignende. Der kunne f.eks. være tale om særligt sårbare dyr, herunder nyfødte dyr og højdrægtige dyr.

Med lovforslagets § 9, stk. 4, 3. pkt., foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at visse mindre dyrehold kan undtages fra reglen i stk. 3. Bestemmelsen er en videreførelse af dyreværnslovens § 3, stk. 4, 2. pkt. Mindre dyrehold kan f.eks. være hold af få dyr, som alene holdes hobbymæssigt. Det må vurderes i den konkrete situation, hvornår et dyrehold anses for at være mindre. Dette vil bl.a. afhænge af dyrearten.

Af lovforslagets § 9, stk. 5., som er ny, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om indhold, omfang og hyppighed af dyrlægetilsynet efter stk. 3, herunder at tilsynet skal ske oftere end én gang årligt.

Bemyndigelse i lovforslagets § 9, stk. 5, vil i første omgang blive anvendt til at fastsætte regler om, at der i dyrlægens årlige tilsyn med erhvervsmæssige hestehold skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med de gældende regler herfor, svarende til § 23, stk. 2, i lov om hold af heste. Ved hestehold forstås, jf. definitionen af heste i lov om hold af heste, hold af dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Ved erhvervsmæssigt hestehold forstås eksempelvis stutterier, hingstestationer, træningsstalde, dyreparker, hestehandlere, hesteinternater, rideskoler, hestepensioner, hesteudlejning, hestevognskørsel (studenterkørsel, kapervogne m.v.), heste i zoologiske haver m.v. Det er ikke et krav efter bestemmelsen, at dyrlægen tilkaldes alene med henblik på at foretage en egentlig gennemgang af hesteholdet. Dyrlægen kan således gennemføre tilsynet af hesteholdet i forbindelse med, at vedkommende er tilkaldt af andre årsager, f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling. Den ansvarlige for hesteholdet skal kunne dokumentere, at en dyrlæge har været tilkaldt til dyreholdet mindst én gang om året.

Bemyndigelsen vil endvidere i første omgang blive udnyttet til at fastsætte regler om hyppigheden af dyrlægens tilsyn med erhvervsmæssigt hundehold. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes, såfremt der viser sig tilsvarende behov for at fastsætte mere præcise regler for dyrlægetilsynets indhold m.v. for andre dyrearter.

Af lovforslagets § 9, stk. 6, som er ny, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for et dyrehold skal føre optegnelser over antallet af døde dyr, der konstateres i forbindelse med tilsyn udført efter stk. 1 og 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 6, er ny og har hidtil været indeholdt i dyreværnslovens § 12, stk. 1, 2. led, der bemyndiger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om behandling og beskyttelse af dyr i anden særlig retning. Den foreslåede § 9, stk. 6, er således en tydeliggørelse af denne del af den gældende § 12, stk. 1.

Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at det er hensigtsmæssigt at føre optegnelser over døde dyr, idet optegnelserne er med til at give den besætningsansvarlige et overblik over den dyrevelfærdsmæssige situation i besætningen og dermed et redskab til at vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærden. Bemyndigelsen i dyreværnslovens § 12, stk. 1, er bl.a. udnyttet i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som indeholder krav om optegnelser over døde dyr og gennemfører dele af Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Bekendtgørelsen forbliver gældende, indtil den ophæves eller afløses af nye regler, jf. lovforslagets § 70, stk. 4.